Støt Nærnyt
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
REDNINGSØVELSE: En simulant blev firet ned i vandet og efterladt, hvorefter helikopteren fløj væk, kom tilbage og hejsede ham op igen
En nødstedt ligger fortabt i vandet, men hjælp er på vej.
En redningshelikopter rykker ind, svæver over nødsituationen, og en redder sænkes ned i line.
Den nødstedte samles op af vandet, hejses op og bringes i sikkerhed i helikopterens krop.
Og så går det rask og direkte til nærmeste sygehus.
Sådan var situationen, som blev udspillet i fjordfarvandet ud for Drejens Odde på Kolding Fjord i går eftermiddag.
Du hørte måske dunk-dunk-dunk-lydene fra Drejens ved kl. 17-tiden? I givet fald var det helikopterstøjen fra redningsøvelsen, du hørte.
Flyvevåbnets redningshelikopter fra Flyvestation Skrydstrup kom drønende forbi for at øve opsamling af nødstedt på fjorden.
Det foregik ved at en simulant blev firet ned i vandet og efterladt, hvorefter helikopteren fløj væk, kom tilbage og hejsede ham op igen.
Elever fra Adventureholdet på Koldingegnens Idrætsefterskole var i bådene og overværede redningsøvelsen på første parket
Øvelsen foregik lige ude for skolens genetablerede båd- og badebro, og eleverne kom helt tæt på begivenhederne.
Endnu tættere på var elever, som havde undervisning på Adventureholdet. De befandt sig ude på fjorden i skolens Rib-både, som er speedbåde med fast skrog og oppustelig tube.
Adventureholdet var på vej hjem fra undervisning i Stenderupskovene da helikopteren dukkede op.
– Det var overvældende og imponerende at komme tæt på og mærke de voldsomme kræfter, som helikoptorrotoren genererer og opleve vandet blive pisket op, fortæller lærer på Idrætsefterskolen Per Brinck, som var i bådene med eleverne, og som leder skolens Adventurelinje.
Sikkerhed til søs er et af de emner, der bliver undervist i igennem skoleåret på KIE i fagene sejlads, havkajak og adventure.
Øvelsen gav anledning til en snak med eleverne om godt sømandskab og tryghed samt taknemmelighed over, at vi i Danmark har et beredskab, herunder ikke mindst et havberedskab, der kommer til undsætning, skulle uheldet være ude.
En af flyvevåbnets redningshelikoptere fra Flyvestation Skrydstryp i aktion med at øve søredning ved Drejens Odde på Kolding Fjord, ud for Idrætsefterskolen på spidsen af Drejens 30. april 2024. En simulant ryger i vandet og skal reddes op af helikoptermandskab. Foto: Per Brinck.
En af flyvevåbnets redningshelikoptere fra Flyvestation Skrydstryp i aktion med at øve søredning ved Drejens Odde på Kolding Fjord, ud for Idrætsefterskolen på spidsen af Drejens 30. april 2024. En simulant ryger i vandet og skal reddes op af helikoptermandskab. Foto: Per Brinck.
En af flyvevåbnets redningshelikoptere fra Flyvestation Skrydstryp i aktion med at øve søredning ved Drejens Odde på Kolding Fjord, ud for Idrætsefterskolen på spidsen af Drejens 30. april 2024. En simulant ryger i vandet og skal reddes op af helikoptermandskab. Foto: Per Brinck.
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk
INTERAKTIVT BILLEDE: Træk stregen til højre eller venstre og se forskellen!
ByRedaktørseptember 3, 2024SCT. HANS 2024: Billeder fra Sct. Hans aften i Kolding Roklub, på...
ByRedaktørjuni 26, 2024BILLEDGALLERI: Danseopvisning og årsafslutning for NBSIF DANS søndag den 28. april 2024...
ByRedaktørmaj 3, 2024VORES OMRÅDE: Kan du se dit eget hus?
ByRedaktørapril 2, 2024
Skriv din kommentar