Støt Nærnyt
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
GENERALFORSAMLING: Strandhuse Nr. Bjert Vandværk styrker forsyningssikkerheden med en ny og femte boring, som sættes i drift efter sommerferien 2024. På generalforsamlingen var alle valg genvalg
Strandhuse Nr. Bjert Vandværk leverede sidste år 261.000 kubikmeter drikkevand ud til 2.883 forbrugere i Strandhuse, Nr. Bjert, Drejens, Elvighøj, Houens Odde, Eltang og Gudsø.
Det var 3.600 kubikmeter mindre end året før.
Vandforbruget er dermed svagt faldende, selvom antallet af forbrugere steg i takt med væksten af husstande i vores område.
– Og det er en god ting, fastslog formand Palle Ranløv i sin beretning på vandværkets generalforsamling.
– Et faldende vandforbrug er signal om, at forbrugerne i stigende grad forstår værdien af drikkevand og passer bedre på det, sagde formanden.
– Har vi vand nok? blev der spurgt på generalforsamlingen.
Formand Palle Ranløv kunne svare, at værket kan levere til det nødvendige forbrug og mere til.
– Med en ny og femte boring, som er godkendt af Kolding Kommune, og som bliver sat i drift efter sommerferien 2024, sikrer vi, at vi til enhver tid vil have rigelig kapacitet samtidig med, at leveringssikkerheden styrkes i tilfælde af, at en eller flere af de øvrige boringer af en eller anden grund må sættes midlertidigt ud af drift, konstaterede formanden.
Den femte og nye boring ligger nær Eltang Skole og pumper grundvand til hovedværket Bøgebjerg på Birkemosevej 87, som i forvejen trækker på to boringer.
Vandværket trækker endvidere på to boringer ved afdelingen på Fjordvej 101A i Strandhuse.
Med den ekstra boring i Eltang er man fra værkets side også gearet til vækst som følge af nybyggeri og tilflytning til området.
Den nye boring trækker på et andet kildefelt i undergrunden end boringerne på Birkemosevej, hvilket yderligere sikrer forsyningen på en betryggende måde, idet man i tilfælde af forurening nu har flere kilder at trække på.
Strandhuse Nr. Bjert Vandværk sluttede 2023 med 2.883 husstande og virksomheder som kunder, hvilket er 40 flere end året før.
Værket venter at få en yderligere tilgang af cirka 25 nye forbrugere i 2024.
Formand Palle Ranløv kunne i sin beretning oplyse, at der er installeret nye pumper i værkets afdeling på Fjordvej, hvilket også er tilfældet ved vandværkets station ved Lyshøjskolen.
Denne indsats har i sig selv givet en besparelse i elforbrug på 8.200 kWh årligt.
Vandværkets grønne profil skærpes hvert år.
Bøgebjergværket, der blev indviet i 2018, var fra start forsynet med solcelleanlæg på taget, hvilket betyder, at værket, som er hovedværk, mange dage af året er selvforsynende med strøm.
Til gavn for biodiversitet vil der i sommeren 2024 blive sået meterbrede bælter af vilde blomster – ud fra Vild med vilje-princippet – omkring boringen på Birkemosevej, der i dag henligger som en tætklippet græsplæne.
Bestyrelsesmedlemmer Lasse Buch Salling og Anders Birch var på valg og genopstillede. Der var ikke modkandidater, og de blev valgt med akklamation.
Palle Ranløv, der har været formand for vandværket siden 2012, var ikke på valg dette år og fortsætter på posten.
Den samlede bestyrelse for Strandhuse Nr. Bjert Vandværk består efter generalforsamling 2024 af formand Palle Ranløv, næstformand Jesper Kjølbye, sekretær Lasse Buch Salling samt bestyrelsesmedlemmerne Anders Birch og Hans Jørgen Hellesø.
Suppleanter til bestyrelsen er Helle Aadal og Carl Hellmers.
Generalforsamlingen 2024 blev ledet af dirigent Poul Hansen.
Strandhuse Nr. Bjert Vandværks hovedværk, Bøgebjerg, beliggende på Birkemosevej 87 i Eltang, blev taget i brug i 2018. Foto: Nærnyt.
Strandhuse Nr. Bjert Vandværks hovedværk, Bøgebjerg, beliggende på Birkemosevej 87 i Eltang, er forsynet med solcelleanlæg på taget, der mange dage af året gør Bøgebjergværket selvforsynende med el. Foto: Strandhuse Nr. Bjert Vandværk.
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk
KORT NYT
ByRedaktørseptember 10, 2024INTERAKTIVT BILLEDE: Træk stregen til højre eller venstre og se forskellen!
ByRedaktørseptember 3, 2024LÆS OGSÅ Vandforbruget svagt faldende, selvom antallet af tilsluttede husstande steg! –...
ByRedaktørmaj 8, 2024TV-MARKED I FORANDRING: Strandhuseformand Finn Mortensen afgiver formandspost, men fortsætter som næstformand...
ByRedaktørfebruar 20, 2024
Skriv din kommentar