søndag , 19 maj 2024
Forside Bliv journalist

Bliv journalist

Mange går med tanker – eller måske endda en drøm – om at blive journalist. 

På Nærnyt kan du prøve drømmen af i praksis. 

Vi søger frivillige med interesse for at skrive nyheder.

Der er masser at skrive om, og redaktøren kan ikke nå det hele. 

Du kan starte uden andre forudsætninger end din interesse. 

Vi hjælper dig i gang, finder opgaver til dig, som er gode at begynde med, vejleder dig i at researche (samle oplysninger ind) og giver dig tips om skrive (hvad enten det er en nyhed, en artikel eller et interview).

I alle forløb har du en erfaren, professionel journalist som hjælper, og det er redaktøren for avisen. 

Din nyhed eller artikel bliver udgivet under din byline.  Dine bidrag til avisen samles af systemet, så du og din familie og venner med et klik kan se alt, hvad du har skrevet. 

Hvis du er under 18 år, tal med dine forældre, om dette måske kan være noget for dig.

Vi holder altid et møde, før du træffer beslutning om at gå i gang som journalist. Her taler vi blandt andet om, hvad du særligt gerne vil skrive om, og du får lejlighed til at stille spørgsmål og få afklaret, hvad du kan være i tvivl om. 

Hvis du er under 18, er dine forældre naturligvis velkomne til at være med i mødet. 

Så laver vi en aftale om, at du går i gang, og du får din første opgave. 

Du kan altid melde fra igen. Der er ingen forpligtelser.

Det meste arbejde laver du hjemmefra, og det meste af vores kommunikation kommer til at foregå via telefon, SMS og email. 

For dig, der gerne vil have en mere grundig introduktion til nyhedsjournalistik, tilbyder vi et kursus.

Du kan læse mere om kurset her:

  • Drømmer du om at blive journalist? Læs om og tilmeldig dig Nærnyts gratis journalistkursus

Hvis du gerne vil vide mere om mulighederne for at blive journalist på Nærnyt – eller blot skrive en artikel en gang i mellem – skriv uforpligtende til os, og vi vender tilbage med svar på spørgsmål, du kan have.  

Ja, jeg vil gerne uforpligtende vide mere om at blive journalist på Nærnyt