Støt Nærnyt
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
MOBILITETSPLAN: – Vi forenkler busdriften med fokus på at drive en enkelt buslinje effektivt i stedet for tre, siger formand for Koldings Plan & Teknik, Jakob Ville (V)
Bedre busdrift med færre busruter?
Umiddelbart lyder det overraskende, at nedlæggelse af de tre nuværende buslinjer til vores område, buslinjerne 7, 8 og 9, vil udgøre et fremskridt og en forbedring, når de ifølge Koldings fremlagte bus- og mobilitetsplan næste år erstattes af en enkelt buslinje, den ny buslinje 2.
Men det er absolut tilfældet, siger formand for Koldings Plan & Teknik, Jakob Ville (V), under hvem busdriften hører.
– Det er IKKE en besparelse, vi har gang i, siger Jakob Ville til Nærnyt, med eftertryk.
– Vi forenkler busdriften med fokus på at drive en enkelt buslinje effektivt i stedet for tre.
– Samtidig øger vi hyppigheden og frekvensen af busafgange på linjen, så resultatet bliver bedre busservice.
– Vi har lyttet til passagererne, som siger, at det er vigtigere, at busser går hyppigt, end at de afgår fra flere steder, hvor de måske ikke bliver benyttet så meget, siger planformanden.
– Afstemning af buslinjerne sker også med fokus på at imødekomme behov, som særlige grupper har i forhold til kollektiv trafik, som for eksempel studerende og seniorer, som ofte ikke har andre muligheder.
– Samlet set handler det om, hvordan vi kan få mest ud af de penge, som vi bruger på det kollektive system.
– Jeg er overbevist om, at vi får mere for pengene med den nye bus- og mobilitetsplan, og at passagererne vil komme til at opleve det samme, siger planformand Jakob Ville.
Han understreger, at det er en plan, som er fremlagt, og at den skal gennemgå en høringsfase, som indledes til september.
– Intet er besluttet endnu.
Ifølge planen vil vores områdes tre eksisterende buslinjer blive til én, idet buslinjerne 7, 8 og 9, der har time- og totimersdrift, nedlægges og erstattes med en ny buslinje 2, der får halvtimesdrift.
For buspassagerer i vores område bliver der dermed kun én buslinje og én køreplan at forholde sig til.
Det hele med ikraftræden med sommerkøreplan 2025.
– Vi øger med planen hyppigheden og frekvensen af bybusserne i Drejens og Nr. Bjert, så der er tale om en forenkling og forbedring i forhold til de nuværende tilbud, sagde trafikplanlægger Thorarinn Aggi Thorarinsson, Trafik, Vej og Park, Kolding Kommune, til Nærnyt.
– For nogle passagerer vil der blive lidt længere gåafstand til busserne, da der ændres lidt på linjeføringen, idet der i dag er stoppesteder, der ikke har mange påstigere og afstigere, og som derfor ikke vil blive betjent længere.
Med bortfald af buslinje 7 må vi dog samtidig vinke farvel til busdrift på Fjordvej til og fra busvendepladsen ved Sygeplejemuseet.
Før var endestationen for vores områdes buslinjer Knud Hansensvej i det sydlige Kolding. Nu bliver start- og endestion Kolding Banegård. Linjeføringen for den ny bybus 2 går via Fynsvej, Lyshøj Allé, Skolebakken, Nr. Bjertvej, Drejensvej, Farøvej, Forstallé og videre ad Lyshøj Allé. Kortgrafik Kolding Kommune Trafik, Vej og Park samt Nærnyt.
– Afstemning af buslinjerne handler hele tiden om at skabe balance. Heri indgår også, at vi kigger på og prøver at imødekomme behov, som særlige grupper har i forhold til kollektiv trafik, som for eksempel studerende og seniorer, som ofte ikke har andre muligheder, siger udvalgsformand Jakob Ville (V), her fotograferet ved informationsmøde om Venstres planer for næste byrådsperiode, Lyshøjskolen 9. april 2024. Foto: Nærnyt
Koldings plan for busserne: Den nuværende buslinje 8 med stoppested og slutpunkt midt på Drejensvej afskaffes. Fra juni 2025 samles, hvis planen vedtages, buslinjerne 7, 8 og 9 i en enkelt buslinje 2, som får halvtimesdrift i dagtimerne kl. 06-18 og timedrift aften og weekender. Foto: Nærnyt.
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk
ASFALTERING: Farøvej vil være farbar, men spærret i én retning under arbejdet...
ByRedaktørjuli 11, 2024MOBILITETSPLAN: Trafikstatistik viser brugen af busser på de nuværende buslinjer 7, 8...
ByRedaktørjuni 27, 2024MOBILITETSPLAN: – Kan den foreslåede busrute 2 justeres, så vi fortsat vil...
ByRedaktørjuni 20, 2024
Skriv din kommentar