BORGERINDDRAGENDE KUNST: Trapholt gør det igen. Igangsætter kunstprojekt, hvor borgere skaber et værk under ledelse af en anerkendt kunstner.
Hvad er tid, og hvad vil vi med den tid, vi har? Tankerne vil blive broderet og indgår i et gigantisk fællesskabt kunstværk, der vil blive udstillet på Trapholt fra november 2024.
Gennem flere år har Trapholt stået i spidsen for projekter med fællesskabte kunstværker, der gennem håndværk (“craft”) skaber rum for samtaler og refleksioner over emner, der er oppe i tiden.
Kunstprojektet TID, der er det tiende fællesskabte kunstværk, starter op med Kick-off på Trapholt 4. februar 2024.
Kunstner og designer Kristine Mandsberg, uddannet fra Kolding Designskole og elev fra Royal College of Art i London, leder og inspirerer deltagerne i det fællesskabte kunstværk.
Kristine Mandsberg har gjort sig bemærket med en række kunstværker og projekter, der undersøger især tekstilers og plasts strukturer og former i rumlig sammenhæng.
TID-projektet vil udfolde sig fra februar til maj 2024 med workshops og craft-fælles-skaber, der vil finde sted i medborgerhuse, kulturhuse, højskoler og biblioteker både i Region Syddanmark og landet over.
”Formålet med Kunstprojektet TID er at skabe rum for en samtale og udveksling blandt borgere om vores tanker om tid gennem et gigantisk broderiprojekt. Forskning viser, at Trapholts fællesskabte kunstværker styrker deltagernes kreativitet, trivsel og oplevelse af fællesskab. I dette projekt er det vores ambition, at projektet kan være med til at både etablere og styrke de kulturbærende håndarbejdsfællesskaber, som allerede er til stede mange steder i Danmark,” siger Trapholts direktør Karen Grøn.
SÅDAN DELTAGER MAN I PROJEKTET “TID”
Tilmeldingen som deltager er afsluttet, fordi projektet er fuldt booket. Man er deltager, når man har fået et materiale-kit. Materiale-kit med den trykte vejledning og broderitråd udleveres til deltagerne på Kick-off-dagen søndag 4. februar 2024 på Trapholt. Ud over det udleverede material-kit, skal deltagerne selv fremskaffe (gammelt) hvidt sengelinned til at brodere på. Et sengelinned kan fint deles af 4-8 personer. Har man sengelinned man vil dele eller mangler man noget, opfordrer vi til at spørge i projektets Facebookgruppe.
PROFIL: KRISTINE MANDSBERG
Kunstner og designer Kristine Mandsberg er uddannet fra Designskolen Kolding, Tekstil, 2003-2006 og har studeret på The Royal College of Art, London i 2008.
Kristine Mandsberg arbejder fra sit værksted på Nørrebro i København, hvor hun beskæftiger sig bredt med sit fag. Hun har løst opgaver for virksomheder som IKEA og Kunde & Co, lavet en udsmykning til Byens Hegn på Rådhuspladsen, og arbejdet med rumlige tekstile installationer, både til kommercielle kontekster som eksempelvis messer og showrooms, og til udstillinger hvor installationerne har et mere eksperimentelt og kunstnerisk afsæt med den intention at skabe rumlige oplevelser.
Kristine Mandsberg har 2023 sammen med arkitekt maa Anne Mette Rasmussen/D‑sign Tegnestuen udformet design og farver til Kolding Kommunes 7.000 kvadratmeter store ejendom Ålegården i Kolding.
Kunstneren Kristine Mandsberg leder og inspirerer fællesskabt kunstprojekt med temaet “tid”. Trapholt igangsætter projektet søndag 4. februar 2024 med færdiggørelse og præsentation til november. Foto: Daniel Schriver
Kristine Mandsberg 2024. Kristine var elev på Kolding Designskole 2003-2006 og har siden skabt sig en fremragende karriere som selvstændig kunstner og designer. Hun arbejder fra et atelier på Nørrebro i København. Foto: Daniel Schriver.
Broderisæt som deltagerne i det borgerinddragende kunstprojekt 2024 arbejder med. Projektet har temaet “tid”. Foto: Trapholt.
Fringe Bomb, 2015, er del af Kristine Mandsbergs projekt Soft Sculpture, som omhandler tekstiler, strukturer og former i en rumlig sammenhæng. Foto: Kristine Mandsberg.
Blob, 2022, består af en serie af 9 studier i flydende former og strukturer. Materialet er tekstiler og plastikskum. Blob er del af Kristine Mandsbergs Mindcraft projekt. Foto: Anders Sune Berg.
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk
FEEL ME: - Jeg var til tider både irriteret, begejstret, bange, vred,...
ByRedaktørseptember 30, 2024KORT NYT
ByRedaktørseptember 17, 2024OMRÅDEFEST: Loppemarked, tryllekunst, koncert med 500 børn fra Lyshøjskolen, politikerdebat om vores...
ByRedaktøraugust 29, 2024
Skriv din kommentar