lørdag , 15 februar 2025
Forside (K)Vinder Top Frisør: Nurhan Maho åbner salon på Nr. Bjertvej 72 * For tredje år i træk: Hotel Koldingfjord kåret til Danmarks bedste konferencecenter * Trapholt Pinsemarked 2024 finder sted 19.-20. maj 2024
(K)VinderKort nyt

Top Frisør: Nurhan Maho åbner salon på Nr. Bjertvej 72 * For tredje år i træk: Hotel Koldingfjord kåret til Danmarks bedste konferencecenter * Trapholt Pinsemarked 2024 finder sted 19.-20. maj 2024

KORT NYT

Nurhan Maho åbner frisørsalon i butikslokalet ved F24 på Nr. Bjertvej 72, Nr. Bjert. Åbningen er 2. maj 2024. Foto: Top Frisør.

Top Frisør: Nurhan Maho åbner salon på Nr. Bjertvej 72

Nurhan Maho åbner frisørsalon i butikslokalet ved F24 på Nr. Bjertvej 72, Nr. Bjert. Åbningen er 2. maj 2024. Foto: Top Frisør. 

Nurhan Maho åbner frisørsalon i butikslokalet ved F24 på Nr. Bjertvej 72, Nr. Bjert. Åbningen er 2. maj 2024. Foto: Nærnyt.

NY VIRKSOMHED: Nu kommer der nyt liv i butikslokalet ved F24 på Nr. Bjertvej 72.

Frisør Nurhan Maho åbner salon. Det sker torsdag 2. maj 2024. 

I hele åbningsmåneden maj vil salonen, som får navnet Top Frisør, introducere sig til nye kunder med et tilbud på 20 procent rabat på klipning.

Nurhan Maho er tilflytter til Nr. Bjert inden for de seneste par år. Hun bor med sin mand og tre børn på Marielystvej i Nr. Bjert og får således kun et kort smut til sit arbejde i salonen. 

Nurhan Maho har en solid uddannelse og erfaring inden for frisørfaget, som hun nu stiller til rådighed for kunder i vores område – og videre end det. 

Hun håber at tiltrække kunder blandt de mange, der dagligt vil passere salonen på Nr. Bjertvej og de mange, der tanker på F24. 

– Vi får en central beliggenhed, som er synlig og let at komme til med bil og bus, ligesom vi kan tilbyde gratis parkering, siger Nurhan Maho til Nærnyt. 

Hun vil som frisør lægge vægt på personlig og individuel betjening af kunder. 

– Frisuren spiller en stor rolle for at formidle den personlighed, man er. Jeg bestræber mig på at se personen og forstærke hver enkelt persons udtryk via måden, som håret sættes på. 

– At klippe, farve og sætte hår er en dybt personlig ting, som forudsætter fuld tillid mellem frisør og kunde.

– Jeg respekterer naturligvis altid kundens ønsker. Det er også min opgave at komme med professionelt indput og give kunden forslag til, hvordan håret kan sættes på forskellige måder, siger Nurhan Maho. 

Hun tilbyder dame- og herreklip samt klip af børn og unge. 

Salonens åbningstider bliver mandag-onsdag samt fredag kl. 9-17, torsdag kl. 11-19 og lørdag kl. 9-15. 

For tredje år i træk: Hotel Koldingfjord kåret til Danmarks bedste konferencecenter

Hotel Koldingfjord har for tredje år i træk vundet titlen som Danmarks Bedste Venue efter at have høstet massevis af fornemme evalueringer fra hotellets møde- og konferencegæster. Foto: Hotel Koldingfjord.

VINDER IGEN IGEN: Hotel Koldingfjord har for tredje år i træk vundet titlen som Danmarks Bedste Venue.

Og det er ved at blive en vane.

For Hotel Koldingfjord og administrerende direktør Peder J. Madsen heldigvis en af de gode af slagsen.

Takket være evalueringer fra tusindvis af møde- og konferencegæster er hotellet for tredje år i træk – og for fjerde gang på fem år – kåret som Danmarks Bedste Venue.

Hotel Koldingfjord vinder prisen i konkurrence med flere end 100 andre konferencecentre, der er partnere i brancheorganisationen Danske Konferencecentre

Vores områdes hotel har især udmærket sig på tre parametre: Mad, omgivelser og værelser.

Her er, hvad nogle af gæsterne siger: 

”Super professionelt personale og service”

“Dejlig mad og skønne omgivelser.”

”Lækre omgivelser både ude og inde.”

“Super service fra jeres altid smilende og hjælpsomme personale.”

“Udsøgte værelser og fantastisk mad.”

– Det er tydeligt, at kvaliteten af maden og forplejningen stadig er afgørende, når møde- og konferencedeltagere skal bedømme deres oplevelse, og her gør Koldingfjord det virkelig godt.

– Det samme gælder hele den service og atmosfære, der gerne skal være forbundet med måltiderne, siger Marlene H. Sylvester-Hvid, direktør i Danske Konferencecentre, som står bag prisuddelingen.

Det er en stolt hoteldirektør, Peder J. Madsen, der modtager nyheden.

Han har et bud på, hvorfor Hotel Koldingfjord løber med prisen for tredje år i træk.

– Denne pris er en hyldest til vores dedikerede team, hvor hver eneste medarbejder spiller en afgørende rolle.

– Det er en stor anerkendelse til alle på hotellet, for det er sammen, vi skaber ekstraordinære oplevelser for vores gæster.

– Hver dag bidrager alle til at gøre Hotel Koldingfjord til et sted, hvor gæster føler sig værdsatte og velkomne, siger Peder J. Madsen.

Gæsternes evalueringer bliver omregnet til en såkaldt NPS-score, der er et internationalt anerkendt værktøj til at vurdere kunders loyalitet og tilfredshed med virksomheder i alle mulige brancher.

Trapholt inviterer til det årlige pinsemarked 19.-20. maj 2024

Trapholts Pinsemarked 2024 finder sted søndag og mandag 19. og 20 maj 2024. Her foto fra pinsemarked 2022. Foto: Trapholt. 

PINSEMARKED: Trapholts have danner rammen om det traditionsrige pinsemarked på Trapholt, der igen slår teltdørene op søndag og mandag 19. og 20. maj 2024 kl. 10-17.

Trapholts Pinsemarked byder på godt 50 særligt udvalgte kunsthåndværkere og designere, der arbejder med materialer som træ, papir, glas, keramik, smykker, tekstil, læder og mere endnu.

Har man selv en kunsthåndværker gemt i maven, er der på årets marked for første gang et telt med arbejdende værksteder med tekstiltryk og læder samt kreative workshops med plantefarvning.

Som traditionen foreskriver kan man på Pinsemarkedet også opleve årets forårsudstilling af de lokale Trapholtmalere.

Adgang til Trapholts Pinsemarked 2024 koster 50 kr. Medlemmer af Klub Trapholt kommer ind gratis ved forevisning af medlemskort, og det samme gør børn og unge under 18 år. 

Se Pinsemarkedets program 

—————————————————–

Kontakt os – skriv til kontakt@naernyt.dk eller ring/SMS 4088 4758 – hvis du har et nyhedstip om ting, der sker eller kommer til at ske i vores område.

Tidligere kort nyt

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

%s Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *