lørdag , 2 november 2024
Forside Butikker Tøj, sko, møbler, legetøj, nips …! 700 kvadratmeter med genbrugsvarer! Lumi åbner 2. december på Lyshøj Allé
ButikkerDet sker

Tøj, sko, møbler, legetøj, nips …! 700 kvadratmeter med genbrugsvarer! Lumi åbner 2. december på Lyshøj Allé

DET SKER LØRDAG 2. DECEMBER 2023: Butikken i den tidligere Aldi drives af 28 frivillige medarbejdere. De forventer at sende en halv million kroner hvert år ubeskåret videre til humanitært arbejde

Butikken er lys. Og stor. 700 kvadratmeter. I den tidligere Aldi på Lyshøj Allé 6. Varer overalt. Genbrugsvarer. Tøj, sko, møbler, husgeråd, nipsting, lamper, vaser. Alt meget velordnet. Tilsyneladende i fin stand. Og til rimelige priser. 

28 medarbejdere har travlt. De vil gerne åbne i god tid op til jul. Og få en god start på butikken i Strandhuse. 

De er flyttet fra en stor butik i sydbyen på Mosevej til en mindre. Men de er flyttet til et smørhul, siger de, og har store forventninger.

De har gråt hår. Ældre ildsjæle, der bruger deres frie tid, ulønnet og meningsfuldt, med indsamling, sortering, udbedring og videresalg af velfærdssamfundets overskud. Ting, der måske ellers ville blive kasseret får nyt liv hos Lumi.

Og de tjener ikke ubetydelige penge. Hvis alt går vel vil medarbejderne om et år kunne sende mere end en halv million kroner videre fra Strandhuse til humanitært arbejde i fjerne lande.

Henry Ebsen, 75, er butiksleder. Efter 45 år i tæppebranchen har han solid erfaring med butiksdrift. Han bor selv i Bramdrupdam. Flere af de frivillige kommer langvejs fra, enkelte så langt som Aarøsund. Flere gange ugentligt kommer en bilfuld fra Haderslev.  

Nu håber de at rekruttere ny frivillige fra Strandhuse, Drejens og Nr. Bjert eller andre nærtliggende bydele. 

Lumi åbner butikken på Lyshøj Allé lørdag 2. december 2023. Åbningstiderne bliver kl. 13-17 på hverdage og kl. 11-14 på lørdage. Søndage lukket. 

FAKTA OM LUMI GENBRUG 
Lumi er kort for Luthersk Mission. Lumi Genbrug er en genbrugsbutik, hvis overskud støtter arbejde indenfor Norea Mediemission og Luthersk Missions arbejdsområder både nationalt og internationalt. Man hjælper  mennesker på kanten af samfundet i Cambodja, Tanzania og Peru såvel som flygtninge og nydanskere i Danmark. Lumi Genbrug har afdelinger i både Jylland, på Sjælland og på Bornholm.

Lumi gør klar til at åbne 2. december 2023 på Lyshøjtorvet, Lyshøj Allé 6, Strandhuse. Foto: Nærnyt.

Modetøj. Foto: Nærnyt.

Tøj. Foto: Nærnyt.

Fodtøj. Foto: Nærnyt.

Legetøj. Foto: Nærnyt.

Tøjdyr og møbler. Foto: Nærnyt.

Møbler. Foto: Nærnyt.

Butiksleder Henry Ebsen og personale gør klar til at modtage kunder, når Lumi åbner butik på Lyshøjtorvet, Lyshøj Allé 6 pr. 2. december 2023. Foto: Nærnyt

A N N O N C E 

Klik på annonce og læs mere 

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *