To gange blev Trapholt bragt i spil som officiel sommerbolig for danske statsministre – og to gange blev tilbuddet afvist

Hvis historien – og to danske statsministre – havde maget det anderledes, var Trapholt endt som officiel sommerbolig for danske statsministre og ikke som det museum for moderne kunst og design, som vi kender i dag. 

“Kære dr. Lind og frue. På min mands vegne takker jeg Dem hjerteligt for Deres venlige brev og for den dejlige guldmost, De har sendt til hospitalet. Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at sige tak for opholdet hos Dem i sommer. Med venlig hilsen og ønsket om et godt nytår, også fra min mand, Deres hengivne Gerda H C Hansen”.

Brevet er dateret 8. januar 1960, og hospitalet, som nævnes, var Finsens, hvor Gerdas mand, statsminister H. C. Hansen var indlagt, uhelbredeligt syg af kræft.

Kort tid efter, den 19. februar 1960 døde H. C. Hansen på hospitalet, kun 53 år gammel, og Danmark mistede, hvad mange betragter som det 20. århundredes største danske statsmand.

Relationen mellem danske toppolitikere og den internationalt berømte tandlæge og videnskabsmand på Trapholt i Kolding, dr.chir.dent. Gustav J. Lind med frue var tæt. 

Så sent som i sommeren 1959 var Gerda H. C. Hansen på ophold som Lind-ægteparrets gæst på Trapholt, for hvilket statsministerfruen også takker i brevet. 

Året før sender den siddende statsminister med frue juleønsker til Trapholt. 

“Vi ønsker glædelig jul – og god fart i det nye år!”

Statsministerens officielle julekort, er dateret København julen 1958 og underskrevet af H. C. Hansen selv med hans karakteristiske fremhævelse af navnets “C” og en markant afsluttende streg. 

Kranset af skrigende gult viser kortets forside et statsministerpar på bukken og til vogns, trukket af to heste i fuld gallop, med HC ved tømmerne og fru Gerda smilende ved siden af. 

H. C. Hansen, statsminister 1955-60, var en mand i kontrol, som ikke bare havde magt, men også brugte den, og som ikke var bange for at vise det. 

Begge dokumenter er at finde i en af 52 kasser, der rummer mængden af  Gustav Linds arkivalier i Kolding Stadsarkiv, hvor Nærnyt har fundet og beset dem. 

ET BARNLØST ÆGTEPARS FORHÅBNINGER OM AT SIKRE TRAPHOLT FOR FREMTIDEN
Informationerne om at Lind forfulgte flere spor og havde store planer i bestræbelsen på at sikre Trapholt en fremtrædende og varig position i samfundets tjeneste – hvad enten det skulle være inden for det politiske eller det kulturelle felt – er som sådan ikke ny, men dokumentation af ægteparrets tætte forbindelser til skiftende statsministre, herunder specielt til statsminister H. C. Hansen, er det. 

Gustav Lind, bondedreng fra Kolding, havde et imponerende visitkort at vise frem som verdensberømt pioner i transformationen af tandlægegerning fra brutalt håndværk til videnskabelig baseret sundhedsindsats.

Modtager af internationale hædersbevisninger og priser, kendt i USA og det meste af verden, med base i Amsterdam indehaver af en af de største og mest indbringende tandlægeklinikker i Mellem- og Nordeuropa, opbyggede han i tiden mellem verdenskrigene en fornem reputation og en stor formue. 

Ægteparret Lind var imidlertid barnløst, og i årene efter pensionering og tilbageflytning til Danmark til residens i et ombygget og udvidet Trapholt, hvor han nu udfoldede sine talenter som frugtavler, begyndte tankerne om at sikre Trapholts fremtid efter ægteparrets død at blive tilbagevendende. 

ET FØRSTE NEJ FRA STATSMINISTER ERIK ERIKSEN
Det er i overgartner på Trapholt gennem 30 år, Holger Degnbols erindringer, at der kastes lys over Linds tanker om at gøre Trapholt til officiel sommerbolig for danske statsministre. 

Degnbol er kortfattet, men præcis om sagen. 

Den første henvendelse fra Gustav Lind sker til siddende statsminister Erik Eriksen (i embede 1950-53), hvis privatbolig, en gård, var beliggende nær Ringe på Fyn.

Holger Degnbol skriver:

“En dag kommer dr. Lind og vil gerne låne chaufføren med uniform for at køre dem til Fyn, over til daværende statsminister Erik Eriksen for at tilbyde ham Trapholt som sommerbolig for den til enhver tid siddende statsminister. “

Det kommer der imidlertid ikke noget ud af. 

Degnbol skriver:

“Det kunne han (Erik Eriksen, red.) vist egentlig godt tænke sig, men man ville ikke have nogen forpligtelser over for frugtplantagen.” 

DET ANDET NEJ FRA STATSMINISTER H. C. HANSEN 
Det er ikke kendt, om Gustav Lind var i kontakt med Erik Eriksens efterfølger, Hans Hedtoft, hvis anden embedsperiode var kort. 

I 1955 bliver H. C. Hansen regeringsleder og Degnbol skriver: 

“… efter et statsministerskifte, bliver H. C. Hansen med frue inviteret til Trapholt, og tilbuddet bliver gentaget, men med samme negative resultat.” 

Det fremgår ikke, hvorvidt H. C. Hansen selv rent faktisk besøgte Trapholt. Men af brevet fra statsministerfrue Gerda H. C. Hansen (citeret ovenfor) forstås, at fruen besøgte ægteparret i deres hjem i Strandhuse i sommeren 1959 og muligvis flere gange. 

Trods dette: Linds drøm om at donere Trapholt til den danske stat som officiel sommerbolig for den til enhver tid siddende statsminister måtte opgives.

EN KØBENHAVNSK ADVOKAT OG KUNSTSAMLER – OG MARIENBORG – LØB MED ÆREN 
Idéen om en fast sommerbolig for statsministre var imidlertid ikke død, dog blev det ikke Trapholt ved Kolding, men Marienborg nord for København, som løb med æren. 

Det skete under H. C. Hansens efterfølger, statsminister Viggo Kampmann. 

Marienborg blev i 1960 statens ejendom til brug for den til enhver tid siddende statsminister som sommerbolig. Det var den velhavende københavnske kunstsamler og højesteretssagfører C. L. David, ligeledes barnløs som Lind-ægteparret, som testamenterede det lille slot og al inventar.

Statens faktiske overtagelse af Marienborg fandt sted i 1962. Ejendommen, der stammer tilbage fra 1745, er beliggende med en 8 hektar stor park ned til Bagsværd Sø. 

Danske statsministres brug af Marienborg er siden overtagelsen udvidet fra sommerbolig til officielt modtage- og mødecenter, alskens repræsentation og lejlighedsvis fast embedsbolig – en udvikling som også kunne være blevet Trapholt til del, hvis pilen i sin tid havde peget på pragtvillaen ved Kolding Fjord i stedet for på slottet ved Bagsværd Sø. 

Blandt udenlandske statsledere, der i tidens løb har besøgt Marienborg, er USA’s tidligere præsident George W. Bush, som i 2005 blev modtaget af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. 

i 2021 var statsminister Mette Frederiksen vært for et internationalt topmøde på Marienborg med deltagelse af den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken. 

Om det var Marienborgs beliggenhed tæt på magtens centrum i København, ejendommens længere historie, dens fornemhed eller dens større størrelse, der gjorde forskellen og betød fravalg af Trapholt, er ikke til at vide. 

I alt fald åbnede to statsministres afslag til Gustav Lind for en anden fremtid for Trapholt, som på flere måder blev endnu mere samfundsnyttig, nemlig som offentligt tilgængeligt og internationalt anerkendt museum for moderne kunst, møbelhåndværk og design, som årligt bringer over 100.000 gæster til museet og til vores område.  

—————————————

FAKTA: LINDS ALTERNATIVE PLAN: TRAPHOLT SOM ÆRESBOLIG FOR KUNSTNER ELLER VIDENSKABSMAND
Gustav Lind var ikke en mand, der lod sig slå ud. Så da hans forhåbninger om at gøre Trapholt til sommerbolig for statsministre forliste, formulerede han hurtigt en plan B. 

Planen gik ud på, at Trapholt – efter ægteparret Linds bortgang – skulle være æresbolig for en fremtrædende dansk kunstner eller videnskabsmand på dennes ældre dage. 

Den alternative Trapholtplan blev formidlet til offentligheden på forsiden af Jydske Tidende søndag 3. marts 1963 i en artikel skrevet af journalist Børge Therkildsen, som Lind havde indkaldt til interview. 

Ifølge Lind ville Trapholt med sin særlige beliggenhed i frie omgivelser og godt indbo værdigt kunne tjene som æresbolig for en fremtrædende personlighed, der søgte ro og inspiration til kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde. 

Trapholts hovedbygning med tilhørende avlsgård og 36 tønder land skulle være æresbolig på livstid for en videnskabsmand eller kunstner i lighed med to andre officielle æresboliger i Danmark, nemlig Carlsbergs æresbolig i København, der var stillet til rådighed for Nobelpristageren, professor Niels Bohr, og æresboligen Lundehaven, nord for Helsingør, hvor professor Johannes Brøndsted, tidligere direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar, havde boet i tre år. 

Nyheden om at gøre Trapholt til æresbolig skabte megen omtale, men løb ligesom statsministerplanen også ud i sandet. 

—————————————

KILDER: Gustav Linds arkiv, Holger Degnbols arkiv, Kolding Stadsarkiv, K. E. Reddersen: Trapholtfondens 25-årige virke, Koldingbogen 1997, Holger Degnbog: Trapholt og Trappergaardens Æblehaver, 1935-1965, i Kolding Stadsarkiv og i bogen Fra fiskerleje til forstad, Strandhuse i det 20. århundrede, 1990, af Erik Voss. Børge Therkildsen: Guldbarrer, æbler og æresbolig: Glimt fra en radioudsendelse med dr. Lind på Trapholt, Koldingbogen 2000.