lørdag , 2 november 2024
Forside Aktiv Tillykke! VIDEO: Se Jens krydse målstregen – og fejre! – i første danske Junior-VM stafet! Oppe mod skrappe skisportsnationer! Første danske hold, der ikke overhales med en omgang!
Aktiv

Tillykke! VIDEO: Se Jens krydse målstregen – og fejre! – i første danske Junior-VM stafet! Oppe mod skrappe skisportsnationer! Første danske hold, der ikke overhales med en omgang!

VM-DELTAGER FOR DANMARK: Den første danske holdstafet nogensinde ved Junior-VM i skiskydning endte hverken med guld eller podieplads. Men mindre kunne også gøre det

VIDEO

SE INSTAGRAM-VIDEO LÆNGERE NEDE PÅ SIDEN!

VIDEO

Norge vandt – selvfølgelig!

Men danskerne – med Jens Dalgaard på sidste tur – havde grund til at fejre! 

Jens Dalgaard, 20, fra Birkemosevej, Nr. Bjert, kom jublende i mål, med et Dannebrogsflag i den ene hånd, vinkende til mængden ved målstregen, da han løb danskerstafettens sidste tur. 

Den første danske deltagelse nogensinde ved en holdstafet ved Junior-VM i skiskydning – løbet i formiddag i Otepää, Estland – endte hverken med guld eller podieplads.

Men mindre kunne også gøre det.

– Der var grund til at fejre for Danmark, som for første gang – med en trup bestående af Osvald Grønning, Emil Frisk, Asbjørn Boye og Jens Dalgaard – kunne gennemføre en finale uden at blive overhalet med en omgang, skriver Biathlon World, hjemsted for international skiskydning, anerkendende om danskernes præstation. 

Danmark endte på 21. pladsen foran blandt andre Rumænien og Storbritannien, men måtte naturligvis se sig slået af de klassiske skinationer, hvoraf Norge, Ukraine og Frankrig indtog medaljepladserne. 

Skrappe skilande som Sverige (nr. 11) og USA (nr. 18) måtte tage til takke med sekundære placeringer, hvad der vidner om, hvor hård konkurrencen er i toppen af sporten. 

Junior-VM i Otepää, Estland, slutter i dag efter ti dage med daglige konkurrencer. 

Læs historien om Jens fra Birkemosevej, Nr. Bjert, der drømmer om at komme til tops i international skisport!

Feltet fra start ved Junior-VM i skiskydning, herrernes start. Foto: Nærnyt af SVT1-transmission. 

Jens Dalgaard på vej til at krydse målstregen efter sidste tur i holdstafet ved Junior-VM skiskydning 2024. Foto: Nærnyt af Instagram-video.

Resultat af holdstafet ved Junior-VM skiskydning 2024. Danmark endte som nr. 21. Informationsgrafik: Biathlonworld.com.

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler om lignende emner

Jens fra Birkemosevej gør det svære: Jager sejre og succes i en sport, hvor han som dansker har odds imod sig

PÅ SKI UDEN SNE OG BJERGE: 20-årige Jens Dalgaard tog sølv ved...

Trods nedsat syn og sclerose: Bomstærke Bertha Kjær Flensborg henter guld ved DM i maskinroning

STÆRK MOTIVATION BAG MESTERSKAB: Nedsat syn og funktionsnedsættelser som følge af sclerose...

Gåmanden: Én bestemt årsag fik ham i gang med at gå

75 år, hjerteopereret og permanent på medicin? Det skal blive løgn, tænkte...