Støt Nærnyt
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
FØDSELSDAG: Mange landsbyer og lokalområder har en byavis, der ligesom kirkeblade udkommer to eller fire gange om året. Vores område har noget, der er et særsyn: En avis, der leverer nære, helt lokale nyheder dagligt. I dag fylder Nærnyt 1 år
– Fritidsklubben Strandhuse indfører mobilfrie perioder.
Lød overskriften, og i artiklen fortalte fritidsklubbens leder Charlotte Tryk, at de i klubben er begyndt at holde børnene fri for mobiltelefoner, så de unge hjerner i en presset hverdag kan få en time-out.
Nyheden var at læse i Nærnyt for præcis et år siden – 4. oktober 2023 – og den var Nærnyts første historie og debut som daglig nær- og lokalavis for Strandhuse, Nr. Bjert og Drejens.
Siden er Eltang samt Petersbjerggård og Frejas-Friggasvejkvarteret kommet med, så Nærnyt i dag henvender sig til et nyhedspublikum på knapt 10.000 personer.
Med en geografisk afstand fra områdets centrum og til dets yderpunkter er der mindre end tre kilometer i alle retninger, og Nærnyt kan derfor med god ret sige, at den – geografisk – er Danmarks mindste avis.
Læsermæssigt er den ikke helt så lille!
Faktisk er læsertallene fantastiske og af en størrelse, så vi på avisen knapt tør tro dem.
Men data er gode nok, idet de indsamles og måles af Google Analytics, som er et anerkendt, pålideligt værktøj til måling af massemediers publikum.
I perioden siden 4. oktober sidste år har vi udgivet 296 nyhedsartikler – det vil sige én nyhed i gennemsnit på alle hverdage i det forløbne år.
I løbet af vores første år har vi haft over 50.000 forskellige personer på besøg på avisen for at læse artikler – som tilsammen har læst nyhedsartikler 136.000 gange (såkaldte “visninger”).
Det betyder, at vi har haft mange “gæstebesøg” fra personer bosat uden for vores område.
Meget tyder på at det er fraflyttere bosat i blandt andet København og Aarhus, der læser med – ligesom vi har mange læsere udefra, fordi de har en relation til området – som vinterbader i HopiFjorden, gæst på Trapholt eller Hotel Koldingfjord eller måske som forælder til en elev på Idrætsefterskolen.
På den måde bidrager Nærnyt ikke kun til at holde vores eget nære publikum – beboerne i vores område – opdateret og vidende om, hvad her sker – vi udvikler og fastholder også relationer fra området til resten af Danmark.
Månedligt har vi mellem 4.000-8.000 læsere, hvor tallene påvirkes af nyhedsaktiviteten og nyhedernes publikumsappel.
Sager, der har vakt interesse, har der været nok af.
Vi fik en flyvende start med ægteparret Sanne Norberg og Michael Andersens genlancering af Spar i Nr. Bjert (11. oktober 2023), som blev en meget læst historie.
Læsertallene var dog endnu større, da vi kunne breake den triste afslutning på butiksprojektet, nemlig at Sparbutikken var konkurs (12. juni 2024).
Tilbage i oktober sidste år blev vi – sammen med Kolding Roklubs medlemmer og beboere på Gl. Strandvej og Fjordvej – kastet ud i århundredets stormflod, som i løbet af to voldsomme døgn også lykkedes med at smadre badebroen ved Lyshøj Allé.
Vi døgn- og live-dækkede stormflodens udvikling og fik tusinder af nye læsere.
Generelt er der to store tendenser i jeres – læsernes – interesse for nyheder.
Når det går rigtigt godt, og når det går rigtigt skidt, så kommer der mange læsere.
Et læserhøjdepunkt på den gode side var fortællingen om fru Lis Lyhnes juletræ, der tændes hver december og glæder alle forbipasserende på Lyshøj Allé.
Mange læsere var der også på negativsiden til vores breaking nyheder om storentreprenør GMB’s konkurs, der truede med at sætte byggeri af 87 nye rækkehuse, Sletteskoven, i Nr. Bjert i stå.
Et år er gået, og vi tager fat på det andet år med nyheder fra Nærnyt.
Her på Nærnyt er vores mission uændret klar og tydelig:
At skrive og udgive nære nyheder for at sprede viden, styrke forståelse og motivere til engagement og handling for vores dejlige nær- og lokalområde.
Hvis du deler vores vision om, at en velinformeret befolkning skaber forudsætningerne for et godt nærområde, så tænk venligst på at støtte vores arbejde ved at donere et beløb til avisen.
Din støtte sikrer Nærnyt et økonomisk grundlag for uafhængig, løbende nyhedsjournalistik.
Du kan støtte avisen med et lille fast månedligt beløb eller du kan give en engangs donation.
Benyt venligst boksen nedenfor.
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk
AVISLUKNING: Danmarks mindste avis er udkommet for sidste gang
ByRedaktøroktober 21, 2024AVISLIV: En trykt avis, der handler alene om vores område, udkommer til...
ByRedaktørmarts 22, 2024Nærnyt fejrer 1 årsdag 4. oktober 2024! Et år og 291 artikler...
ByRedaktørfebruar 21, 2024OM NÆRNYT: Danmarks mindste avis har på kort tid vokset sig lidt...
ByRedaktørnovember 13, 2023
Skriv din kommentar