Støt Nærnyt
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
I Kolding Roklub var det første gang i over 60 år, at bål ikke blev tændt til Sct. Hans
Efter fire ugers tørke og stort set ingen regn med efterfølgende afbrændingsforbund fra myndighederne gennemførtes Sct. Hans arrangementer 2023 på Drejenshalvøen for første gang nogensinde uden bål.
Ikke desto mindre kom der masser af deltagere i midsommerfestligheder ved Kolding Roklub, Trapholt og Hotel Koldingfjord.
Aflysningerne af de traditionsrige bål er af næsten historisk karakter, eftersom der ikke findes fortilfælde.
I Kolding Roklub er der medlemmer, der kan huske over 60 år tilbage i tiden, og ingen af dem kan mindes sløjfninger af afbrænding af bål, fortæller roformand Jesper Hansen.
– I al den tid vore ældste medlemmer kan huske har der været bål ved vores traditionsrige Sct. Hans fest, og det er 64-65 år. Længere kan det ikke spores tilbage, siger Jesper Hansen.
De første mange år var det beboere omkring klubben på Gl. Strandvej, som afleverede grene og haveaffald, som blev brændt af til Sct. Hans.
Siden flyttede bålen ud på en platform i fjorden, hvortil klubben selv skaffede brændemateriale, dog ikke i år.
Det er roklubbens pensionistafdeling, hvert år står for denne indsats.
Fra Hotel Koldingfjord melder direktør Peder J. Madsen, at der i alle hans år ved hotelllet har været afbrænding af bål.
– Jeg kan ikke mindes, at vi før har måttet vælge bålet fra, siger han.
Trods dette samlede arrangementet ved hotellet flere hundrede mennesker, som hørte båltale af tv-vært og kulturperson Puk Elgaard.
På Trapholt, museum for moderne kunst og design, var der i år for første gang et Sct. Hans arrrangement, der samlede 250 medlemmer af Klub Trapholt og museets erhvervsklubber med deres familier og venner i haven mod fjorden.
Museets første Sct. Hans aften blev en så stor succes, at museumsdirektør Karen Grøn kunne slutte sin båltale med at invitere deltagerne til en gentagelse i 2024, hvorved Sct. Hans ser ud til at blive en tradition på Trapholt.
I museets have var der ikke planlagt et traditionelt bål. I stedet skulle spisearrangementet være omkranset af 9 blussende ildfade, men også dette måtte undværes efter myndighedernes afbrændingsforbud.
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk
SCT. HANS 2024: Billeder fra Sct. Hans aften i Kolding Roklub, på...
ByRedaktørjuni 26, 2024SCT. HANS 2024: Trapholt gentager arrangement i museumshaven efter Sct. Hans-debut og...
ByRedaktørjuni 7, 2024FOTOS: BlumePress, Kolding Roklub/Uffe Lau Sørensen, Bianca Wilkens Christiansen og Nærnyt
ByRedaktørjuni 24, 2023Sct. Hans aften 2023 bliver uden bål i hele Trekantområdet, herunder på...
ByRedaktørjuni 19, 2023
Skriv din kommentar