lørdag , 25 januar 2025
Forside Det sker Sag om bevaring af Vilhelmsminde sendt tilbage i udvalg* FEEL ME, Trapholts hidtil største internationale udstilling * 17-1! Fodbolddrengene gør alt rigtigt og har kurs mod oprykning * Her er Eltang/Sdr. Vilstrups Sognes nye menighedsråd
Det skerEltangFørsteholdKirkeKort nytKultur

Sag om bevaring af Vilhelmsminde sendt tilbage i udvalg* FEEL ME, Trapholts hidtil største internationale udstilling * 17-1! Fodbolddrengene gør alt rigtigt og har kurs mod oprykning * Her er Eltang/Sdr. Vilstrups Sognes nye menighedsråd

KORT NYT

Sag om nedrivning - eller bevaring - af Vilhelmsminde i Nr. Bjert sendt tilbage i udvalg

Den tidligere landbrugsejendom Vilhelmsminde på Sletteskovvej 6 i Nr. Bjert. Ejeren har bedt om tilladelse til at rive bygningerne ned. Et flertal i Kolding Byråd har i første omgang sagt nej. Nu fortsætter behandlingen af sagen i byrådets udvalg for plan og teknik. Foto: Kolding Kommune.  

BEVARINGSVÆRDIG: Er en af Nr. Bjerts smukkeste og mest bemærkelsesværdige gamle gårde bevaringsværdig – og hvis ja, hvordan skal ejeren kunne finansiere dyr vedligeholdelse af ejendommen, hvis stuehus stammer tilbage til 1852?

Vilhelmsminde på Sletteskovvej 6 er blevet en sag for Kolding Byråd, fordi ejeren ønsker at nedrive den gamle gård med henvisning til, at drift og vedligehold af de gamle bygninger er en omkostning, som er tung  – og i længden måske umulig – at løfte.

Et flertal i Koldings Plan og teknik-udvalg ønskede at give afslag på ønsket om nedrivning, idet ejendommen har status som bevaringsværdig.

Vilhelmsminde er en af de sidste gamle gårde i Nr. Bjert, som er med til at fastholde et gammeldags landsbymiljø.

Sagen endte i byrådet, som i aftes valgte at sende den tilbage til videre behandling i udvalget med henblik på at finde en løsning, som alle kan blive tilfredse med.

Vilhelmsminde består af ni bygninger, hvoraf de mest betydende er ejendommens stuehus, som er opført 1852, samt tre driftsbygninger, hvoraf 2 er opført 1852 og en i 1937.

De tre driftsbygninger er sammenbyggede, opført i rødkalket murværk og belagt med røde vingetegl.

Se den gratis i aften (25./9./2024): FEEL ME, Trapholts hidtil største internationale udstilling

FEEL ME PÅ TRAPHOLT. Værket omfatter en enorm neonregnbue, har titlen ”Happiness is as brittle as glass” og er skabt af kunstneren Sali Muller fra Luxemburg. Foto: Trapholt.

FORPREMIERE: Du kan besøge og bese udstillingen FEEL ME gratis onsdag 25. september 2024 kl. 19-21, hvor Trapholt holder ekstraordinært åbent i anledningen af den store udstilling.

Udstillingen FEEL ME, som vises fra torsdag 26. september 2024 på Trapholt, bliver den hidtil største internationale udstilling på  museet.

Udstillingen omfatter danske og internationale verdensstjerner som DRIFT, Daniel Wurtzel, Liz West og Cecilie Waagner Falkenstrøm.

Gennem kunsten sætter FEEL ME: MIND x BODY x SPACE fokus på følelser i en samtid, hvor udviklingen på alle områder sker med accelererende fart.

FEEL ME består af værker af 28 danske og internationale kunstnere og designere, hvor flere præsenteres på dansk jord for første gang.

Udstillingen breder sig over mere end 1.000 kvadratmeter og tager publikum med på en sanselig og kropslig rejse ind i følelsernes land.

17-1! NBSIF Førsteholdet spiller klogt: Vinder de afgørende kampe og udnytter muligheder for at udbygge målforskel, når de byder sig

NBSIF Førsteholdet i top af Pulje 88 med enormt forbedret målforskel i forhold til den eneste betydningsfulde oprykkerrival, som er Dalby GF. Kampstatistik: JBU. Grafik: Nærnyt. 

KLOGE FØRSTEHOLD: Man skulle tro, at det drejede sig om en miniputturnering og ikke fodbold mellem voksne, jævnbyrdige mænd.

Ikke desto mindre vinder NBSIF’s senior førstehold nogle kampe i Serie 4’s pulje 88 med tocifret overtal, senest mod FCH 6100 (2), der tirsdag aften blev sendt hjem med en sæk på 17-1. 

NBSIF har på det seneste også spillet et par jævnbyrdige kampe, hvor de med smalle 1-målssejre lige akkurat har undgået pointtab.

I aftes udnyttede drengene dygtigt og klogt muligheden for at lægge afstand på  målforskel i forhold til oprykningsrivalerne fra Dalby GF.

Med sejren over FCH har NBSIF nu et scoringsovertag på 21 mål over Dalby.

Det er “penge i banken”, så holdet vil have råd til at sætte points til i den formentlig afgørende returkamp mod Dalby, som spilles på Dalby Stadion søndag 20. oktober 2024 kl. 15, og som kan blive bestemmende for, om det ene eller det andet hold skal rykke op i Serie 3. 

Kampen mod FCH 6100 blev den målfest, man kunne forvente, idet Haderslevholdet med mange tabte kampe og et slemt minus på målkontoen er puljens bundprop.

KOMMENDE HJEMMEKAMPE FOR NBSIF, SERIE 4, PULJE 88

  • Søndag 6. oktober 2024 kl. 15: NBSIF-Bjert IF

Alle hjemmekampe spilles på kunststofbanen ved Lyshøjskolen, Lyshøj Allé 1, Strandhuse.

Bemærk: Tidspunkter med forbehold for ændringer.

Her er navnene på medlemmer af Eltang og Sdr. Vilstrup Sognes menighedsråd for perioden 2024-2028

Eltang Kirke fotograferet 12. maj 2024. Foto: Nærnyt. 

MENIGHEDSRÅDSVALG 2024: Eltang og Sdr. Vilstrup Sogne har holdt valgforsamling i forbindelse med valg af nyt menighedsråd for valgperioden 2024-2028.

Følgende blev valgt: Kirstine Gommesen, Kim Lorentzen, Niels Åge Flensburg, Ole Kirk Kristiansen og Lisbeth Fønsskov Jensen.

Fristen for at indlevere en alternativ valgliste med kandidater er ikke udløbet, så der er formelt stadig mulighed for at stille op og blive valgt til menighedsrådet. 

Kontakt os – skriv til kontakt@naernyt.dk eller ring/SMS 4088 4758 – hvis du har et nyhedstip om ting, der sker eller kommer til at ske i vores område.

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *