lørdag , 15 februar 2025
Forside Natur Opmærksom naturelsker finder sjælden orkidé på Drejens
Natur

Opmærksom naturelsker finder sjælden orkidé på Drejens

Den sjældne orkidéart Biblomst er spiret frem i en vejside på Drejensvej og har kun overlevet, fordi Kolding Kommune har reduceret græsklipning langs vejene

Hanne Kjølbye fra Strandhuse fandt et eksemplar af orkidéarten, biblomst, i græsrabatten på Drejensvej. Det er første gang den sjældne blomster fundet i Kolding og kun 11 gang, den ses i Danmark. Foto: Nærnyt.

Hvis man har øjnene med sig, kan man finde spændende og overraskende ting.

Det oplevede Hanne Kjølbye fra Strandhuse i søndags, da hun var ude på en af sine daglige gåture.

På Drejensvej, i græsrabatten mellem vejen og cykelstien, faldt hendes blik på en lille blomsterplante i violette farver.

Det var en blomst hun ikke mente at have set før.

Ved nærmere undersøgelser viser det sig, at der er tale om en orkidé, som på dansk kaldes Biblomst, fordi den ved sin form og farve tiltrækker bier, der suger plantehonning fra blomstens blade. På latin hedder orkideárten Ophrys Apifera.

Blomsten er almindelig i Middelhavsområdet, men yderst sjælden i Nordeuropa. I Danmark er der kun registreret 11 fund af Biblomst og blomsten er aldrig tidligere officielt registreret i Koldingområdet.

Det første fund af arten i Koldingområdet er oplyst til Danmarks Orkidéforening, som har bekræftet fundet.

At fundet af biblomsten på Drejens fandt sted søndag 18. juni 2023, som er ’De vilde blomsters dag’, som botaniske foreninger i hele Norden markerer hvert år i juni, er noget af et ekstraordinært tilfælde, siger Hanne Kjølbye.

Hun har altid interesseret sig for fugle, blomster og natur og hendes opmærksomhed og viden er blevet skærpet gennem medlemskab af naturgruppen Skovtrolden i Kolding, som hvert år arrangerer op til 40 udflugter og ture til blandt andet Hagenør, Randbøl Hede og andre naturperler i det syd- og midtjyske.

Første gang orkidéarten Ophrys Apifera blev fundet i Danmark var i 2004, så arten er forholdsvis ny herhjemme.

Kolding Kommune har indhegnet græsstykket på Drejensvej, hvor den sjældne orkidé er fundet, for at sikre blomsten mod at blive kørt ned af græsslåmaskiner eller trampet af forbipasserende.

At biblomsten overhovedet har kunne spire frem er resultat af Kolding Kommunes ændrede praksis med reduceret og sjældnere klipning af græs på veje og pladser.

Tidligere blev græsstykkerne mellem træer og gadelys på Drejensvej slået hver fjortende dag eller i alt 20 gange per sæson.

Nu klippes de samme områder kun 3 gange om året.

Anledningen var besparelser i Kolding Kommunes entrepriseafdeling, men effekten er sjældne blomster og smukkere og vildere vejsidegræs.

Orkidéen på Drejensvej bliver nu officielt registreret på Aarhus Universitets institut for Ecoscience, som overvåger fund af orkidéarter i Danmark.

FAKTA OM ORKIDÉER I DANMARK
Orkidéer findes ikke bare i fjerne, eksotiske verdensdele, men også i Danmark, hvor der er registreret 35 forskellige vilde orkidéarter. De fleste af dem er sjældne og flere af dem er truede. Alle danske orkidéer er fredede og må ikke plukkes.

FAKTA OM SKOVTROLDEN NATURGRUPPE, KOLDING
Skovtrolden er en naturgruppe i Kolding, som har til formål at oplyse om Danmarks natur og miljø. Foreningen holder foredrag, kurser og ture i lokalområdet. Læs mere på skovtrolden-naturgruppe.dk

Hanne Kjølbye fra Strandhuse fandt et eksemplar af orkidéarten, biblomst, i græsrabatten på Drejensvej. Det er første gang den sjældne blomster fundet i Kolding og kun 11 gang, den ses i Danmark. Foto: Nærnyt.

Et enkelt eksemplar af orkidéarten Ophrys Apifera er spiret frem på Drejensvej. Foto: Kolding Kommune

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler om lignende emner

Nu sker der noget godt for smadret havmiljø! Første konkrete projekt! Genopretning af natur i lavbundsområde ved Eltang Vig! 31 hektar! 2,5 millioner kroner!

LAVBUNDSPROJEKT: Målrettet indsats skal genoprette oprindelige, naturlige vandforhold i drænede marker og...

Mindre slåning og mere natur i Drejens Boligbys grønne områder

INTERVALKLIPNING: Drejens Boligby iværksætter 3-årigt forsøg med ny plejeplan for græsarealer

Din mening: Skal græs slås ned til karsehøjde? Eller må græsset gerne gro frit?

Poll: Kommune og boligforeninger slår græs sjældnere end før for at gavne...