Oversvømmelsen, der efter massiv regn spærrede Drejensvej og afskar spidsen af halvøen, er væk igen
Drejensvej er onsdag morgen åben for passage igen, efter at vandet har trukket sig i løbet af natten.
Hovedkloakledningen langs Drejensvej kunne ikke stå for presset fra mængder af regn, der natten til tirsdag skabte massiv oversvømmelse i lavningen 300 meter øst for afkørslen til Fjorddalen, hvilket spærrede vejen.
Oversvømmelsen betød, at Elvighøj og resten af det østlige Drejens var trafikalt afskåret.
Beboere og medarbejdere på blandt andet Koldingegnens Idrætsefterskole kunne dog passere til fods ved at trække op i marken.
Så sent som tirsdag aften målte Kolding Kommune kl. 20.30 oversvømmelsen på Drejensvej til at have en dybde på 0,6 meter, hvilket umuliggjorde passage med personbiler og lettere erhvervskøretøjer.
Hjemmeværnet var på plads hele natten i stand-by med en MAN 13 Army Truck for at sikre adgang til og fra den afskårne del af Drejenshalvøen i tilfælde af behov for akut indsats i forhold til brand eller andre nødstilfælde i det afskårne område.
Forklaringen på oversvømmelsen er, at jorden var mættet af vand. Terrænets udformning betyder, at vandet samledes på tværs af kørebanen i en dybde, der var mere, end hvad almindelige køretøjer kunne passere.
Derfor var Drejensvejen spærret, og dermed var beboerne i det østlige af Drejens spærret inde, såfremt de skulle passere i bil.
Kolding Kommune vurderede i samarbejde med TrekantBrand og Beredskabsstyrelsen, at det ikke var muligt at pumpe vandet væk.
Man besluttede at afvente en udvikling, hvor vandet ad naturlig vej ville løbe væk fra lavningen, og det var, hvad der skete natten til onsdag.
Mens spærringen af Drejensvej nu er ophævet, er trafikken fortsat påvirket i andre dele af Kolding.
Vester Ringgade og Ålegården er spærret på grund af store mængder vand. Beredskabet er ude med store pumper, men kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår vejene igen er farbare. Øvrige veje i Kolding Kommune, som fortsat er spærret, er Skamlingvejen ved tankstationen i Bjert, Sidselbankvej og Vejstruprød Landevej, oplyser Kolding Kommune, Trafik, vej og park.
Interaktivt billede: Træk stregen højre/venstre og se forskellen!
ONSDAG MORGEN 7. FEBRUAR 2024 KL. 07.15: Fri bane på Drejensvej. Vandet har trukket sig igennem natten, og Drejensvej er åben efter massiv oversvømmelse tirsdag. Foto: Per Brinck.
ONSDAG MORGEN 7. FEBRUAR 2024 KL. 06.00: Fri bane på Drejensvej. Vandet har trukket sig igennem natten, og Drejensvej er åben efter massiv oversvømmelse tirsdag. Foto: Nærnyt
ONSDAG MORGEN 7. FEBRUAR 2024 KL. 06.08: Fri bane på Drejensvej. Vandet har trukket sig igennem natten, og Drejensvej er åben efter massiv oversvømmelse tirsdag. Foto: Nærnyt
ONSDAG MORGEN 7. FEBRUAR 2024 KL. 06.05: Fri bane på Drejensvej. Vandet har trukket sig igennem natten, og Drejensvej er åben efter massiv oversvømmelse tirsdag. Foto: Nærnyt
ONSDAG MORGEN 7. FEBRUAR 2024 KL. 06.10: Fri bane på Drejensvej. Vandet har trukket sig igennem natten, og Drejensvej er åben efter massiv oversvømmelse tirsdag. Foto: Nærnyt
Drejensvej tirsdag morgen 6. februar 2024. Passage er spærret for biler. Personer kan passere via markerne. Foto: Per Brinck.
Drejensvej tirsdag morgen 6. februar 2024. Passage er spærret for biler. Personer kan passere via markerne. Situationen med oversvømmelse af Drejensvej set fra en anden position. Foto: Anita Malling.
TIRSDAG AFTEN 6-2-2024 KL. 20.40: Privat- og erhvervsbiler står parkeret på Drejensvej, formentlig efterladt af Drejens-beboere, der er nået hjem til deres bolig til fods over markerne. Bilerne er under bevogtning natten igennem, da Hjemmeværnet står stand-by i tilfælde af alarm fra den afskårne del af Drejens. Foto: Nærnyt.
TIRSDAG AFTEN 6-2-2024 KL. 20.40: Hjemmeværnet er på Drejensvej hele natten med en MAN 13 Army Truck, der om nødvendigt kan assistere brand eller redning, skulle behovet opstå i tilfælde af alarm fra den afskårne del af Drejens. Foto: Nærnyt.
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk
ASFALTERING: Farøvej vil være farbar, men spærret i én retning under arbejdet...
ByRedaktørjuli 11, 2024MOBILITETSPLAN: Trafikstatistik viser brugen af busser på de nuværende buslinjer 7, 8...
ByRedaktørjuni 27, 2024MOBILITETSPLAN: – Kan den foreslåede busrute 2 justeres, så vi fortsat vil...
ByRedaktørjuni 20, 2024
Skriv din kommentar