Støt Nærnyt
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
- Vi vil gerne hjælpe til, at børnenes kroppe kommer på arbejde, mens deres hjerner og sind får en time-out, siger leder af Fritidsklubben Strandhuse, Charlotte Tryk
Børn i alderen 10-13 år udvikler sig hurtigt i både hoved og krop og ikke mindst socialt i forholdet til andre børn.
At have perioder uden mobiltelefoner kan give dem mulighed for at fokusere mere på personlig udvikling og ikke mindst på at være sammen ansigt til ansigt.
Det er overvejelser af den slags, man gør sig i Fritidsklubben Strandhuse, som i kølvandet på en aktuel offentlig debat om overforbrug af mobiltelefoner nu indfører “mobilfri periode” for klubbens børnemedlemmer.
– Vi oplever, at børnenes øjne og hjerner er på overarbejde, mens deres kroppe sidder for meget stille.
– Vi vil gerne have, at det bliver omvendt, nemlig at børnenes kroppe kommer på arbejde, mens deres hjerner og sind får en time-out, fortæller leder af Fritidsklubben Strandhuse, Charlotte Tryk, til Nærnyt.
Der er ikke tale om noget dramatisk skift, men vi er lige så stille begyndt på det, fortæller hun.
– Børnene må fortsat gerne sidde en halv time, når de kommer i klubben efter skole og slappe af og spise deres mad, mens de kigger mobil og spiller lidt på deres telefon eller iPad.
– Men så vil vi også rigtigt gerne lukke mobilerne ned.
Ændringen i mobilregler er kommet efter grundige overvejelser.
– Vi har længe kunnet mærke, at der er rigtigt mange børn, der har brug for at komme ud og røre sig. Motion er godt. Det giver energi.
– Vi tænker, at det også vil gavne børnene, når de kommer hjem og skal lave lektier. De skal læse et antal minutter hver dag, og øjnene kan godt blive “tunge”, hvis man har siddet med sin skærm det meste af eftermiddagen.
REGLER SELVOM DET ER FRI TID
At der laves regler for, hvad børnene må og ikke må bruge tid på i klubben, er nyt, for i princippet er det børnene selv, der bestemmer, hvad de vil lave.
– Børnene bestemmer jo i det store hele selv, hvad de vil. Det er jo blandt andet derfor det hedder en fritidsklub, men streg under “fri tid”. Vi er der som medarbejdere for at give en tryg base og vi sætter aktiviteter i gang som fodboldkampe, badminton, håndbold og alt muligt, så der er lidt for enhver smag.
– Men når vi igennem lang tid har observeret, hvad brug af mobiltelefoner og iPads også kan gøre, så mener vi, at det er tid med lidt regler på det område, siger Charlotte.
– Hvordan reagerer børnene på det?
– Der er nogle få, der kommenterer på det, men ikke ret mange, der brokker sig, fortæller Charlotte.
– Det pudsige er, at når nogle af de børn, der måske tidligere har siddet mest med mobiler, først kommer i gang ude på boldbanen, så er det sjældent, at de vender tilbage til telefonen, for de synes at det at være aktiv er megasjovt.
– Vi ved godt, at børnene rører sig rigtigt meget i skoletiden, men børn kan næsten ikke røre sig for meget, siger Charlotte.
– Vigtigst er måske, at børnene oplever at være del af et team, når de spiller bold eller leger sammen. Fra at være alene med telefonen – også selvom man sidder i en flok – til at være sammen i leg eller boldspil.
– Andre børn begynder at spille skak eller andre brætspil. Faktisk er fysiske spil, hvor man flytter brikker i stedet på at trykke på skærme, i gang med et comeback, fortæller Charlotte.
FORÆLDRENES ROLLE
– Vi vil rigtigt gerne appellere til forældre om at tale med deres barn om, hvor vigtigt det er, at der er 30-45 minutter, hvor vi i klubben kan sige til alle børnene, “Nu er vi aktive”.
– Det er vigtigt for forældre at støtte og forklare formålet med en mobilfri periode, så børnene forstår værdien af det og ikke føler sig straffet.
– Det kan være udfordrende at have mobilfri regler, især hvis børnene ser voksne bruge deres egne telefoner. I sidste ende handler det om at finde en balance. Mens der er mange fordele ved at begrænse mobilbrug i denne aldersgruppe, er det også vigtigt at huske, at teknologi er en del af børnenes verden, og de skal lære at bruge den ansvarligt, siger Charlotte Tryk.
FAKTA OM FRITIDSKLUBBEN STRANDHUSE
Foto: Fritidsklubben Strandhuse.
Foto: Fritidsklubben Strandhuse.
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk
DANS SOM ET FRIRUM: Dans står godt i vores område. Nu er...
ByRedaktørmarts 5, 2024SOFASEER ELLER DANSER: Du kan danse med, mens MGP-showet bliver streamet på...
ByRedaktørfebruar 16, 2024STRANDHUSE BØRNEHUS på Skolebakken gennemførte sin årlige lysceremoni i januar 2024 med...
ByRedaktørfebruar 9, 2024Åben hal i Lyshøjhallerne fredag 23. februar med "forsinket" fastelavnsfejring. Arrangør er...
ByRedaktørfebruar 9, 2024
Skriv din kommentar