Dyrehold
Kvæg på græs: Findes der et bedre sted at tilbringe sommeren? Muuuh-ligvis ikke!
På niende sæson er der græssende køer, kvier og kalve på stejle skråninger på begge sider af Æblemadevej
Den dier og sluger 10 liter fuldfed komælk om dagen og æder, når, den bliver lidt ældre, også græs.
En kalv vokser hurtigt og tager mellem et halvt og et helt kilo på om dagen.
Fra den kommer ud i april til den vender hjem i november øger den vægten fra 35-40 kg – hvis den er en Limousine – til mellem 200-300 kg og fra 25-30 kg – hvis den er en Galloway – til 200-250 kg.
De stejle skråninger neden for Rugmarken i Nr. Bjert og nord for Drejensvej, adskilt af Æblemadevej, er på niende sæson månedlangt hjemsted for en flok firbenede, klovbårne store og små sværvægtere fra Gesten vest for Kolding, hvor de kommer til verden og hvor de tilbringer vinteren hos kvægavler Torben Lindholm.
Når luften mildnes og græs begynder at spire, flytter de hjemmefra til et stykke skøn natur, hvor de får lov at gå og passe sig selv. I år skete det 10. april – nogle år tidligere, andre år senere, afhængigt af forårets komme.
Limousinerne går på Rugmarken og Galloway går på Drejensvejmarken. I hver markenhed en lille snes stykker kvæg. En flok køer med unge kalve, en tyr og nogle løbekvier.
Torben Lindholm har i alt cirka 200 køer og kalve og udstationerer dyrene flere steder i Kolding. Det gælder om at finde arealer med græs nok til køer og kalves enorme appetit og indtag.
Man kvier sig ved at skrive det, men kommer ikke uden om det: Køer er også seksuelle væsener. I hver mark er der en tyr til formålet. Tidlig sommeraktivitet plus en drægtighedsperiode på 9 måneder resulterer i en kalv i februar eller marts året efter.
Og i april rykker moderkøer med et hold nye kalve ud på græsarealerne ved Nr. Bjert.
Flokkene går ad nedtrampede stier, ofte den samme rute dag efter dag. Når der er en lyd eller en pludselig bevægelse, stavrer de mindste kalve ind i midten, mens de større dyr danner en mur af beskyttende omsorg.
Limousinekvæget går på det lidt finere græs omkring Rugmarken, mens det mere hårdføre Gallowaykvæg må klarer sig på stykket mellem Æblemadevej og Drejensvej.
Begge steder er der masser af græs, der er fred og ro og dyrene kan finde skygge under træer, fortæller Torben Lindholm til Nærnyt.
– Det er ikke uden grund, at vi vender tilbage år efter år, for betingelserne for køer og kalve på græs er upåklagelige, siger Torben Lindholm.
Køerne tygger drøv, pruster og kigger mod fjerne horisonter.
En sjælden gang er der forekommet flugtforsøg. Det sker, at en kalv kanter sig ud af indhegningen via åbningerne, der tillader vandrere på Drejens Naturstier at passere arealerne.
Men kalve finder hurtigt tilbage til flokken og til deres mor. Og siden er der installeret faldlåger, som effektivt forhindrer udbrud.
FAKTA OM LIMOUSINE
Limousine kvæg er en kødkvægsrace, der oprindeligt stammer fra Limousinområdet i Frankrig. Det er den mest udbredte kødkvægsrace i Danmark. Kvægracen har en høj tilvækst, god muskelfylde og slagtekvalitet og anvendes især til produktion af kalvekød. (Wikipedia).
FAKTA OM GALLOWAY
Galloway kvæg er en kvægrace, der oprindeligt stammer fra Gallowayområdet i det sydvestlige Skotland. Det er den ældste britiske kvægrace og verdens ældste hornløse kødkvægrace. Racen er naturligt uden horn. Mulepartiet er bredt, og pelsen er traditionelt sortbrun. Gallowaykvæg har under- og yderpels med lange dækhår og krøllet ulden underpels, der isolerer mod både kulde og varme. Tyre af den skotske variant vejer omkring 700-800 kg, mens koen vejer omkring 400-450 kg. Kalvenes fødselsvægt ligger på 25-32 kg (Wikipedia).
Limousinekvæg på Rugmarken-marken. Foto: Nærnyt (28. juni 2023).
Galloway-kvæg på markerne neden for Drejensvej. Foto: Nærnyt (28. juni 2023).
Støt Nærnyt
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Andre artikler om lignende emner
75 får græsser på markerne ved Drejens Naturstier, lige neden for Rugmarken
Fårene er af racen spælsau og samme slags som dem, vi havde...
Skriv din kommentar