lørdag , 2 november 2024
Forside Det sker Internationalt anerkendt islandsk jazz-trio giver koncert på Trapholt
Det skerKultur

Internationalt anerkendt islandsk jazz-trio giver koncert på Trapholt

DET SKER ONSDAG 8. MAJ 2024: Jazz på Trapholt. Den islandske pianist Sunna Gunnlaugs skriver og opfører musik, der flyder fra et sted med dyb oprigtighed.

Den internationalt anerkendte og Islands fineste trio, Sunna Gunnlaugs Trio, kommer nu til Danmark og gæster i den forbindelse Trapholt museum.. Foto: Sunna Gunnlaugs.

Det sker: Den internationalt anerkendte og Islands fineste trio, Sunna Gunnlaugs Trio, kommer nu til Danmark og gæster i den forbindelse Trapholt museum.

Trioen har med deres fængslende nordisk-americana tilgang til jazz optrådt på store festivaler som Vancouver Jazz Festival, DC Jazz Festival, London Jazz Festival, Oslo Jazz Festival, Beograd Jazz Festival og nogle af Europas fineste klubber som f.eks. Unterfahrt i München og Porgy & Bess i Wien.

Pianisten Sunna Gunnlaugs skriver musik, der flyder fra et sted med dyb oprigtighed.

På sin seneste udgivelse `Becoming´ får hun selskab af sine mangeårige samarbejdspartnere, bassist Þorgrímur Jónsson og trommeslager Scott McLemore.

Musikken tager lytteren med til både forestillede og virkelige steder på en måde, som kun Gunnlaugs Nordic-Americana signatur kan gøre.

Sunna Gunnlaugs Trio udgav deres første album i 2011. Siden da har de udgivet 5 albums, samarbejdet med trompetisten Verneri Pohjola og fortryllet publikum over hele verden med deres unikke melodiske intensitet.

Koncerten præsenteres som et samarbejde mellem Jazz i Trekanten og Trapholt. Den er en del af projektet Jazz på museer, der er støttet af Statens Kunstfond, Kolding kommune og KODA kultur.

  • Koncert: JAZZKONCERT MED SUNNA GUNNLAUGS TRIO
  • Tid: Onsdag 8. maj 2024 kl. 19.00. 
  • Sted: Trapholt, Richard Mortensen Salen, Æblehaven 23, Strandhuse. 
  • Entré: Unummererede siddepladser, standardbillet: 230,-, Klub Trapholt: 125,-, studerende: 130,-. Køb billet her 

Den internationalt anerkendte og Islands fineste trio, Sunna Gunnlaugs Trio, kommer nu til Danmark og gæster i den forbindelse Trapholt museum.. Foto: Sunna Gunnlaugs.

Den internationalt anerkendte og Islands fineste trio, Sunna Gunnlaugs Trio, kommer nu til Danmark og gæster i den forbindelse Trapholt museum.. Foto: Sunna Gunnlaugs.

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *