tirsdag , 18 marts 2025
Forside Natur Iltsvind det værste i danske farvande i 20 år, men Kolding Fjord går fri
Natur

Iltsvind det værste i danske farvande i 20 år, men Kolding Fjord går fri

Kolding Fjord og tilstødende dele af Lillebælt lander i bedste kategori i ny undersøgelse af iltsituationen i danske farvande, mens det sydlige Lillebælt er hårdt ramt

Aarealudbredelse af iltsvind i farvandene rundt om Fyn baseret på målinger fra 6.-21. september 2023. Af kortet fremgår, at der er to målestationer i Kolding Fjord. Kolding Fjord og Lillebælt ud for fjorden viser i undersøgelsesperioden tilstrækkelig ilt i vandet til at gå fri af iltsvind. Kort: Fra rapporten, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet. Kortgrafik: Nærnyt.

Danske farvande er ramt af det værste iltsvind i 20 år, og blandt de hårdest ramte havområder er den sydlige del af Lillebælt, Åbenrå Fjord og Flensborg Fjord.

Men Kolding Fjord går fri.

Iltsvind i havvandet er en konsekvens af de mange næringsstoffer, der kommer til de indre danske farvande. Kombineret med varmt vejr og lange perioder af vindstille, har det i september skabt historisk dårlige forhold for fisk, planter og dyr, som ikke er observeret værre siden 2002. 

Målinger af iltsituationen i danske farvande gennemføres fire gange årligt af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet. De skriver og udgiver iltsvindsrapporterne på baggrund af data indsamlet af Miljøstyrelsen.

Den seneste rapport viser meget kritiske forhold i september for især bundlevende dyr, fisk og planter.

I de hårdest ramte områder søger dyr og fisk væk nu, og fastsiddende dyr som orme og muslinger dør.

– Iltsvindet har allerede nået et katastrofalt omfang. Det, der sker under havets overflade lige nu, er en tragedie for havmiljøet. Og det er ikke engang slut endnu, siger seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

Iltsvind i danske farvande blev i en rapport fra samme institut ved Aarhus Universitet for nylig angivet som den ene hovedforklaring på, at vi har mistet marsvin i tusindetal i de indre danske farvande siden 2016. 

Bestanden af marsvin er reduceret fra 40.000 til 16.000 på bare syv år, viser denne undersøgelse. 

ILTSITUATIONEN I KOLDING FJORD 
Det samlede areal ramt af af iltsvind i de indre danske farvande midt i september, var på næsten 7.500 kvadratkilometer eller et areal større end Sjælland.

Rapporten er kortfattet om iltsituationen i Kolding Fjord.

– I Kolding Fjord blev der ikke registreret iltsvind i rapporteringsperioden, hedder det. 

I Kolding Fjord og tilstødende dele af Lillebælt er der målt ilt i mængder af 6 milligram per liter havvand eller mere, hvilket er undersøgelsens bedste målekategori. 

Det giver betegnelsen “Øvrige iltforhold”.

Ved iltmængder under 2 mg/l betegnes situationen i et farvand med “Kraftigt iltsvind”. 

BILLEDTEKST (Se kort i top af siden): Aarealudbredelse af iltsvind i farvandene rundt
om Fyn baseret på målinger fra 6.-21. september 2023. Af kortet fremgår, at der er to målestationer i Kolding Fjord. Kolding Fjord og Lillebælt ud for fjorden viser i undersøgelsesperioden tilstrækkelig ilt i vandet til at gå fri af iltsvind. Kort: Fra rapporten, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet. Kortgrafik: Nærnyt.

FAKTA OM ILTSVIND
Iltsvind opstår, når iltforbruget i bundvandet er større end ilttilførslen. Iltforbruget skyldes bunddyrs samt bakteriers og andre mikroorganismers respiration
ved nedbrydning af organisk stof og den efterfølgende oxidation af reducerede
kemiske forbindelser (iltgæld). Iltforbruget afhænger af mængden og nedbrydeligheden af det organiske stof samt af temperaturen. I Danmark betegnes det som
iltsvind, når iltkoncentrationen i vandet er mindre end 4 mg l-1, og som kraftigt
iltsvind, når koncentrationen er under 2 mg l-1. Niveauet mellem 2 og 4 mg l-1 kaldes for moderat iltsvind. Iltsvind i de åbne farvande forekommer hovedsageligt fra juli til november, men i nogle kystvande opstår iltsvind ofte før juli. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet.

Kolding Fjord går fri i undersøgelse, der ellers viser skræmmende tilstande i danske farvande, hvad angår ilt og havdyreliv. Foto: Nærnyt

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

%s Comment

  • Fint at der ikke er iltsvind i Kolding fjord.. Tænk måske skyldes det Lillebæltsledningen der jo tager byens vand helt ud i bæltet. så i fjorden kommer der jo væsentlig vand fra gader og veje og de forkætrede marker. som jo ellers plejer at få skylden
    hilsen Lars Peter Dahl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler om lignende emner

Nu sker der noget godt for smadret havmiljø! Første konkrete projekt! Genopretning af natur i lavbundsområde ved Eltang Vig! 31 hektar! 2,5 millioner kroner!

LAVBUNDSPROJEKT: Målrettet indsats skal genoprette oprindelige, naturlige vandforhold i drænede marker og...

Mindre slåning og mere natur i Drejens Boligbys grønne områder

INTERVALKLIPNING: Drejens Boligby iværksætter 3-årigt forsøg med ny plejeplan for græsarealer

Din mening: Skal græs slås ned til karsehøjde? Eller må græsset gerne gro frit?

Poll: Kommune og boligforeninger slår græs sjældnere end før for at gavne...