fredag , 20 september 2024
Forside Bydelsplan I morgen, lørdag, ved Lyshøj Event: Seks politikere fra Kolding byråd giver deres bud på vores områdes fremtid!
BydelsplanDet skerLokalråd

I morgen, lørdag, ved Lyshøj Event: Seks politikere fra Kolding byråd giver deres bud på vores områdes fremtid!

BYDELSPLAN: Koldings borgmester og politikere giver input. Milepæl i forløbet med udarbejdelse af bydelsplan. Forhindringer og muligheder for udvikling af vores område

Byrådspolitikere giver oplæg og tager spørgsmål: Hvordan skal vores dejlige område blive endnu bedre? Det sker lørdag 31. august 2024 kl. 15.00 ved Lyshøj Event 2024. Grafik: Lokalrådet.

Processen er i gang med udarbejdelse af en visions- og bydelsplan for vores område.

Et nyt stort skridt frem i forløbet bliver taget lørdag 31. august 2024 kl. 15, når Kolding-borgmester Knud Erik Langhoff (K) og repræsentanter for Kolding byråds andre partier giver deres besyv med i forhold til forhindringer og muligheder for udvikling af vores dejlige område. 

Det sker som et punkt i et stort og omfattende program for Lyshøj Event.

Emner og spørgsmål vedrørende områdeudvikling og bydelsplan er mange, og politikerne i lørdagens panel repræsenterer ekspertice og indsigt på topniveau i alle væsentlige områder som infrastruktur, plan og teknik, kultur, seniorliv, social og generel bæredygtighed samt natur og miljø. 

Du kan komme og lytte, og du kan stille spørgsmål og kommentere. 

I panelet ved Lyshøj Event sidder:

  • Kolding-borgmester Knud Erik Langhoff (K)
  • 1. viceborgmester, formand for social bæredygtighed Birgitte Munk Grunnet (S)
  • 2. viceborgmester, seniorformand Søren Rasmusssen (DF)
  • Formand for bæredygtig vækst Merete Due Paarup (R)
  • Plan- og teknikformand Jakob Ville (V)
  • Naturformand Jørn Chemnitz (SF)

Politikertræffet finder sted på Lyshøjskolen, Lyshøj Allé 1 i Strandhuse lørdag 31. august 2024 kl. 15. 

Lyshøj Event er den store, årlige dag for fællesskabet her i vores nordøstlige område af Kolding, hvor der vil være aktiviteter for alle aldre fra tidlig morgen til ud på aftenen.

Lyshøj Event 2024 gennemføres lørdag 31. august 2024 omkring Lyshøjskolen suppleret med aktiviteter rundt om i vores område.

Lyshøj Event arrangeres af Midtpunkt for Livet. Læs mere om det omfattende program på www.midtpunktforlivet.dk

Byrådspolitikere giver oplæg og tager spørgsmål: Hvordan skal vores dejlige område blive endnu bedre?  Panelet ved Lyshøj Event er, fra venstre formand for bæredygtig vækst Merete Due Paarup (R), 2. viceborgmester, seniorformand Søren Rasmusssen (DF), plan- og teknikformand Jakob Ville (V), naturformand Jørn Chemnitz (SF), 1. viceborgmester, formand for social bæredygtighed Birgitte Munk Grunnet (S), og borgmester Knud Erik Langhoff (K). Grafik: Lokalrådet.

Lyshøj Event 2024 lørdag 31. august 2024: Program formiddag.

Lyshøj Event 2024 lørdag 31. august 2024: Program eftermiddag.

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler om lignende emner

På lørdag 31. august: Lyshøj Event 2024 er klar med kæmpe program!

OMRÅDEFEST: Loppemarked, tryllekunst, koncert med 500 børn fra Lyshøjskolen, politikerdebat om vores...

Se det i TV! Rekvisitter fra Sygeplejemuseet: Tang! Sprøjte! Skalpel! TV-serien “Sygeplejeskolen” går på skærmen søndage fra 8. september 2024

AUTENCITET: Sygeplejemuseets historiske genstande bliver til rekvisitter i den populære TV-serie Sygeplejeskolen,...