mandag , 15 juli 2024
Forside Kolding Fjord – Hvis vi virkelig vil det, kan vi fikse fjorden på to år! Gigantisk grøn aftale giver håb! Men Koldings naturformand er skeptisk: – Det bliver svært!
Kolding FjordNatur

– Hvis vi virkelig vil det, kan vi fikse fjorden på to år! Gigantisk grøn aftale giver håb! Men Koldings naturformand er skeptisk: – Det bliver svært!

KOLDING FJORD: Naturformand Jørn Chemnitz (SF) og Koldings forvaltning for natur, klima og milljø får en nøglerolle i virkeliggørelsen af regeringens grønne trepartsplan. Formanden forventer snarlig etablering af et Kystvandråd for Lillebælt til at bistå med at løse en enorm opgave

– Målsætningerne i aftalen er rigtige, men udførelsen tror jeg bliver svær, siger formand for Natur, klima og miljø i Kolding, Jørn Chemnitz (SF). Foto: Nærnyt.

Egentlig er det meget enkelt. 

På to år kan vi få vores fjord tilbage.

Hvis og når udledning af kvælstoffer i Kolding Fjord effektivt stoppes – hvis vi virkelig tager fat – kan vi på relativ kort tid få klarere vand og genskabte betingelser for dele af et naturligt plante- og fiskeliv i fjorden. 

En komplet genopretning af fjorden og livet under overfladen til at oprindeligt naturstadie vil tage længere tid, måske 25 år, men en god begyndelse vil være gjort, hvor forandringer til det bedre vil kunne ses med det blotte øje. 

Og så er det slet ikke så enkelt endda. 

To dage efter præsentationen af regeringens grønne trepartsaftale for klima, vandmiljø og biodiversitet møder vi Koldings naturformand Jørn Chemnitz (SF) ved Kolding Roklub på kanten af Kolding Fjord. 

Fra en bådebro kigger han ned i vandet.

Brune og røde algeforekomster og søsalat vugger i overfladen.

Fjordvandet er grumset, og fjordbunden er trods det lave vand ikke at til at få øje på.  

Går man ud i vandet, træder man i mudder, ikke i sand. 

Solvarme og lys skaber i disse dage eksplosiv vækst i  fedtemøgsalgerne, der velforsynede med en løbende og stadig tilførsel af næringsstoffer breder sig lystigt under de for dem favorable vilkår. 

Fedtemøg suger ilt ud af vandet, hvilket tager livet af andre naturligt voksende planter samt rejer, krabber, snegle og fisk.

– Når jeg kigger på fjorden sådan en smuk sommerdag, så kan jeg se,  at fjorden har ikke tid. Vi står på knivsæggen, og den er begyndt at vælte, siger naturformanden. 

For første gang fremlægges en samlet, national plan og en  fast tidsramme til genetablering af vandmiljøet i fjorde og indre danske farvande, som Koldings naturformand er byens og vores områdes mest fremtrædende fortaler og forkæmper for.

Men i forhold til den grønne plan, der forener modsætninger mellem landbrug og naturfredning i en historisk stor omlægning af Danmarks landsbrugsjord til natur, har Jørn Chemnitz kun armene halvt oppe. 

Vi siger “tillykke” til naturformanden med den grønne trepartsaftale.

Han takker med et skævt smil for komplimentet, men er ikke begejstret.

– Det er en helhedsplan, javel, og den er ambitiøs i mål og ord, men djævelen ligger i detaljen.

– Målsætningerne i aftalen er rigtige, men udførelsen tror jeg bliver svær.

– Der er ingen miljøgaranti, og med udtagning af landbrugsjord i en proces, der er baseret på frivillighed, risikerer vi at få endeløse forhandlinger og forsinkelser og en arealfond, der trods en startformue på gigantiske 40 milliarder kroner, hurtigt kan løbe tør for penge, siger Jørn Chemnitz. 

– Aftalen bryder med princippet om, at forurener betaler. I steder lægges der op til at forgylde den ene part.  

– Min bekymring er, at vi ikke får den tilstrækkelige effekt og den nødvendige natur for pengene.

Han ser, på trods af planens tidsfrister for gennemførelse af jordudtagning inden 2027 og 2030, ikke umiddelbare og hurtige gevinster for fjorden og vandmiljøet. 

– Jeg frygter, at pengene vil slippe op, inden vi når i mål, fordi det bliver dyrere end forventet at frikøbe landbrugsarealer med henblik på at ændre dem eller omlægge dem til skov, siger Koldings naturformand. 

Han og hans medarbejdere i Koldings naturforvaltning får en central rolle i forbindelse med gennemførelse af den ambitiøse grønne trepartsplan. 

Ikke mindst med at udpege de landbrugsarealer,  som ved ændret drift og omlægning til skov og natur, vil have størst kvælstofmæssig effekt. 

– Vi har allerede relativt gode indikationer for, hvor de største udfordringer findes, og hvor det vil give mest effekt at sætte ind.

– Hovedudfordringen ligger ved opland til Kolding Å og Dalby Møllebæk, for det er herfra, der kommer mest vand med næringsstoffer til fjorden.

Som formand for Koldings udvalg for Natur, klima og miljø har Jørn Chemnitz igangsat og leder nu et uformelt samarbejde – en slags lokal grøn trepart – der involverer Spiras, den lokale landboforening, spildevandsselskabet Blue Kolding og Kolding Kommune. 

Samarbejdet udgør en forhåbentlig forløber for dannelse af et egentligt Kystvandråd for Kolding Fjord og Lillebælt, der vil formalisere arbejdet og tilføre statslige midler til forskning og grundig kortlægning af det 400 kvadratkilometer store område, der i Fredericia, Vejle og Kolding kommuner afvander til Kolding Fjord.

Et Kystvandråd for vores område afventer godkendelse og bevilling fra Miljøstyrelsen. 

FAKTA OM DEN GRØNNE TREPARTSAFTALE
I den nye aftale indgår “Danmarks grønne arealfond”, som får  over 40 milliarder kroner at gøre godt med. 

Pengene skal bruges til opkøb og omlægning af landbrugsjord, og arealfonden bliver motor i den største arealomlægning i Danmark nogensinde, idet den skal finansiere udtagning af en syvendedel (15 procent) af Danmarks landbrugsjord. 

Det svarer til et areal, der samlet er større end Fyn og Bornholm tilsammen, der omlægges fra landbrug til skov og natur.

Aftalen er både langsigtet og relativt kortsigtet. Det vil sige, at flere af indsatserne kommer til at ske hurtigt og forhåbentligt få virkning hurtigt. 

En af dem er omlægning af 140.000 hektar kystnære lavbundsjorde og randarealer, som udskiller kvælstof til fjorde og farvande, ligesom der igangsættes målrettede opkøb af jord med henblik på reduktion af udledning af kvælstoffer. 

Kvælstofudledende landbrugsjord bliver enten taget ud af drift eller omlagt til skov. 

Med kvælstofindsatsen forventes det, at mindst totredjedele af  områderne, der grænser til vand, vil være i mål med de nødvendige indsatser senest i 2027. 

Ikke alle indsatser kan dog gennemføres senest i 2027, og derfor har færdiggørelsen af projekterne fået frist til senest 2030, men de skal gennemføres hurtigst muligt og de relevante jorder skal være ude af drift i 2027.

Gigantplan skal redde  Kolding Fjord og 108 andre fjorde og indre farvandsområder, hvor plante- og dyreliv gisper efter vejret. Indsatserne ser ud til at blive igangsat hurtigt og målrettet. Billedet viser Kolding Fjord set fra Kolding Rolub 26. juni 2024. Foto: Nærnyt

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *