lørdag , 5 oktober 2024
Forside Kort nyt Hotel Koldingfjord holder rejsegilde på nyt energihus * Sprød pizza på halvandet minut * Flere indbrud i vinterferien
Kort nyt

Hotel Koldingfjord holder rejsegilde på nyt energihus * Sprød pizza på halvandet minut * Flere indbrud i vinterferien

Rejsegilde på ny energibygning under opførelse på Hotel Koldingfjord. Bygningen skal anvendes til affaldssortering. Foto: Hotel Koldingfjord.

Hotel Koldingfjord holder rejsegilde på nyt energihus * Hotellets affald skal sorteres i 10 fraktioner

Hotel Koldingfjord har holdt rejsegilde i forbindelse med opførelse af hotellets nye miljøbygning.
 
Solen kiggede forbi sammen med de mange lokale håndværkere, der er i fuld gang med at opføre en 150 kvadratmeter stor bygning, der kommer til at rumme hotellets nye affaldssortering.
 
– Vi skal sortere i 10 fraktioner fremover, og det kræver mere plads. Nu får vi en dejlig bygning med god plads til vores miljøarbejde og endda plads til lidt ekstra lager. Så det er en god dag på Hotel Koldingfjord, siger adm. dir. Peder J. Madsen.
 
Den nye bygning får grå træbeklædning og sort tegltag og vil falde naturligt ind i omgivelserne sammen med de øvrige mindre bygninger rundt om hotellets hovedbygning og palæer.
 
Hotellet har i forbindelse med affald fokus på FN’s mål om bæredygtighed nr. 7 om bæredygtig energi og mål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion.
 
Byggeprojektet gennemføres af PKA Ejendomme og entreprenørfirmaet List Byg, Kolding, som tidligere har stået for Hotel Koldingfjords meget omfattende tagrenovering. 
 
Miljøbygningen tages i brug i løbet af foråret.

Fotos: Hotel Koldingfjord.  

Sprød pizza på halvandet minut fra ny roterende stenovn

Det tager mindre en halvandet minut, så kommer der en rygende varm og sprød pizza ud af den  roterende Marana stenovn, som er nyinstalleret i Victorias Pizza på Lyshøj Allé i Strandhuse. 

Medarbejder Rasmus bagte den første pizza i ovnen, og Nærnyt, som fik lov at smage, kan bekræfte, at den er guf. 

Foto: Nærnyt. 

Ferietid er indbrudstid: Lille serie af indbrud i vinterferien

Det sker igen og igen: Når vi beboere går på ferie, går indbrudstyvene på arbejde i vores område.

I en villa på Venøvænget, Drejens, kom nogle ubudne gæster ind gennem et opbrudt vindue til badeværelset. Sydøstjyllands Politi oplyser, at gerningsmændene formodentlig har brugt en skruetrækker til at bryde vinduet op. Udbyttet var smykker. Indbruddet fandt sted i tidsrummet mellem fredag 16. februar klokken 14.38 og søndag 18. februar klokken 16.15.

Også på Birkesøen vendte en familie hjem fra vinterferie til indbrud, hvor tyve havde knust et vindue ind til et soveværelse. Udbyttet er ukendt. Indbruddet fandt sted i tidsrummet mellem onsdag 14. februar klokken 15.00 og søndag 18. februar klokken 15.00.

Tyve brød ind via knust køkkenvindue i en villa på Havremarken i Nr. Bjert. Indbruddet fandt sted mellem torsdag 15. februar klokken 14.00 og søndag 18. februar klokken 13.15. 

Kilde: JV Kolding. 

Modelfoto: Canva. 

—————————————————–

Kontakt os – skriv til kontakt@naernyt.dk eller ring/SMS 4088 4758 – hvis du har et nyhedstip om ting, der sker eller kommer til at ske i vores område.

Tidligere kort nyt

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *