søndag , 1 december 2024
Forside Veje og trafik Hele Kobbelvænge! Hele Lindbæksvej! Fjordvej ved badebroen! Lyshøjtorvet! Hele Havremarken! Det stejle stykke på Skolebakken! Her er 10 veje i vores område, som får ny asfalt i år
Veje og trafik

Hele Kobbelvænge! Hele Lindbæksvej! Fjordvej ved badebroen! Lyshøjtorvet! Hele Havremarken! Det stejle stykke på Skolebakken! Her er 10 veje i vores område, som får ny asfalt i år

VEJVEDLIGEHOLD: Kolding Kommunes plan for vejudbedringer sommer og efterår 2024. Datoer kommer senere

P-pladsen på Lyshøjtorvet havde masser af huller i forvejen og fik nye knubs under anlæg af cykelsti langs Lyshøj Allé i efteråret 2023. Nu kommer Kolding Kommune og lægger ny asfalt på pladsen. Foto: Nærnyt .

10 vejstrækninger i eller tæt ved vores område  får ny belægning i løbet af i år. 

I 2024 har Kolding afsat 27 mio. kr. til ny asfalt til ialt 60 veje og vejstrækninger, fremgår det af en pressemeddelelse fra Kolding Kommune. 

Pengene rækker til ny belægning på ialt 45 kilometer vej og halvanden kilometer cykelsti.

Her er vejene i vores område: 

  • Fjordvej – vejstykket neden for Lyshøj Allé
  • Havremarken – hele Havremarken med sideveje
  • Kobbelvænge – hele vænget fra Fjordvej til vendepladsen 
  • Lindbæksvej – hele vejen fra Fjordvej til Skolebakken 
  • Lyshøj Allé – parkeringspladsen ud for Fjordsalonen, Lagkagehuset og Lumi, også kendt som “Lyshøjtorvet”
  • Lyshøj Allé – sidevejen med adresserne Lyshøj Allé 14-18
  • Lyshøj Allé – det øverste vestlige stykke af Lyshøj Allé fra Fynsvej til Gefionvej 
  • Skolebakken – det stejle stykke af Skolebakken plus lidt mere, fra Fjordvej til Lyshøj Allé 

Og lige “over hækken”:

  • Fjordskrænten – hele vejen fra Strandvejen til vendepladsen
  • Maribovej – hele vejen fra Nakskovvej til vendepladsen 
  • Nakskovvej – hele vejen fra Lyshøj Allé til vendepladsen 
  • Strandvejen 59 – sidevejen fra Strandvejen til vendepladsen, inklusive adresserne Strandvejen 55-59 

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår arbejdet på de enkelte strækninger udføres, men asfaltarbejde udføres typisk forår, sommer og efterår.

På de mindre veje sørger entreprenøren for at informere naboerne, før vejarbejde går i gang.

Herudover sørger kommunen for at informere på kolding.dk og kommunens facebook ved asfaltarbejde på større veje med meget trafik.

Koldings Trafik, Vej og Park udpeger veje, som skal have ny asfalt, ud fra en omhyggelig vurdering.

Nogle veje har en nyere belægning, men mangler at få det afsluttende slidlag. Det arbejde skal udføres for at sikre, at belægningen kan holde  mange år.

Herudover foretager Vejdirektoratet eftersyn af en tredjedel af det kommunale vejnet hvert år.

På den måde bliver alle kommunale veje og cykelstier synet og vurderet hver tredje år.

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *