tirsdag , 18 marts 2025
Forside Byggeri GMB-kurator opgiver rekonstruktion! Sletteskovens største entreprenørfirma er i dag erklæret konkurs! Uklart om det vil påvirke færdiggørelse af byggeprojektet i Nr. Bjert
Byggeri

GMB-kurator opgiver rekonstruktion! Sletteskovens største entreprenørfirma er i dag erklæret konkurs! Uklart om det vil påvirke færdiggørelse af byggeprojektet i Nr. Bjert

Medarbejderne i GMB Produktion er ikke afskediget, og kurator fastholder håbet om, at selskabet kan sælges og komme i drift igen.

Udsigterne til at entreprenørselskabet GMB Produktion, der kollapsede økonomisk i sidste uge, kan komme hurtigt på fode og bidrage til færdiggørelsen af 87 rækkehuse i Nr. Bjerts hidtil største byggeprojekt på Sletteskovvej, fik et slag i dag.

Selskabet gik nemlig fra “rekonstruktion” til ren konkurs. 

GMB Produktion har været det, uden sammenligning, vigtigste selskab ud af flere, der har udført anlægs- og byggeopgaverne i Sletteskoven.

Derfor har kurator på GMB-selskabernes kollaps også fokuseret sin indsats på at redde selskabet og få det hurtigt tilbage i drift. 

Hvor tvillingeselskabet GMB Entreprenør blev sendt direkte i konkurs, blev GMB Produktion med 460 medarbejdere sendt i rekonstruktion, hvorved selskabet fik en livline. 

I dag meddeler kurator, advokat Søren Christensen Volder fra advokatfirmaet Bech Bruun imidlertid  ifølge den særdeles velunderrettede Midtjyllands Avis, at selskabet GMB Produktion i løbet af formiddagen selv har indgivet begæring om konkurs ved Skifteretten i Viborg (Kræver login).

Man valgte rekonstruktion for at have muligheden for potentielt at drive produktionen –  eller dele af den –  videre og dermed levere på de 10-12 kontrakter på modulbyggerier, som var indgået, skriver Midtjyllands Avis.

Sletteskovprojektet ved Nr. Bjert er et af de 10-12 kontraktprojekter, der  nævnes, og som ligesom alle de andre 20. februar 2024 blev ramt ved selskabets kollaps og bragt til standsning. 

Medarbejderne i GMB Produktion er hjemsendt, men ikke afskediget, og kurator fastholder håbet om, at selskabet kan sælges og komme i drift igen. 

Med dagens udvikling er nu ialt tre af entreprise-virksomhederne på Sletteskovbyggeriet endt i konkurs, nemlig GMB Entreprenør (anlæg), GMB Produktion (opførelse) samt Raaby Rosendal (el), der blev revet med i faldet af GMB-selskaberne.

Bygherren på Sletteskoven, direktør Thomas Lund fra det ligeledes Silkeborg-baserede udviklingsfirma Chrøis & Lund, sagde i sidste uge til Nærnyt, at GMB-selskabernes fald ikke vil påvirke færdiggørelse af og indflytning i Sletteskoven.

Vedrørende færdiggørelsen af et antal langt fra færdige rækkehuse i Sletteskoven sagde Thomas Lund, at han anså det for en mulighed, at GMB Produktion efter rekonstruktion kunne være tilbage i drift inden 14 dage. 

– Hvis det ikke bliver tilfældet, har vi selv folk, sagde Thomas Lund til Nærnyt.

Ti familier flytter ifølge Thomas Lund ind i rækkehuse på Sletteskoven pr. 1. marts 2024.

Ialt er 49 ud af ialt 87 rækkehuse i Sletteskoven udlejet, oplyste han. 

FAKTA OM EJENDOMSPROJEKT SLETTESKOVEN
I Nr. Bjert opføres Sletteskoven. Et nyt hyggeligt og naturrigt boligområde bestående af 87 rækkehuse til udlejning. Boligerne står klar til indflytning fra foråret 2024. Boligerne varierer fra 2 til 4 værelses rækkehuse, med en månedlig husleje fra 7.495,- md. ex. forbrug. Her kan I skabe et liv i trygge rammer, og etablere nye bekendtskaber, der rækker ind over nabohækken. (Kilde: CL Bolig).

FAKTA OM GMB 
GMB Ejendomme er en byggekoncern baseret i Silkeborg, der blev stiftet i 2022.  Udvikling, projektering og produktion af træelementer foregår i faciliteter i Fårvang og Kjellerup i Silkeborg Kommune, hvor 70.000 m² produktionshaller blandt andet rummer fem nyligt opsatte robotceller.

GMB Entreprenør og GMB Produktion, som var hovedentreprenører på byggeriet Sletteskoven,  er pr. 20. februar 2024 erklæret henholdsvis konkurs og i rekonstruktion.

Opførelsen af 87 rækkehuse på Sletteskovvej blev dermed bragt til standsning. 

Begge selskaber er samlet i selskabet GMB Entreprise, som primært er ejet af erhvervsmanden René Birch og hans familie. 

GMB står for Gustav Marius Birch, som er navnene på René Birchs to sønner.

(Kilder: Midtjyllands Avis og GMB).

I den yderste nordlige del af byggeprojekt Sletteskoven ses en række huse, som fortsat ikke er færdiggjort længere end til og med nøgent fundament. Foto: Nærnyt.

Byggeriet på Sletteskovvej ligger onsdag middag 21. februar 2024 set stille efter konkurs og rekonstruktion i byggeprojektets centrale aktører, GMP Entreprenør og GMB Produktion. Foto: Nærnyt.

Plantegning og oversigtskort over ejendomsprojekt Sletteskoven i Nr. Bjert. Illustration: CL Bolig.

Udlejning af rækkehuse i Sletteskoven varetages af CL Bolig. Foto: Nærnyt.

Så sent som fredag i sidste uge (16-2-2024) var der travl trafik af de let genkendelige GMB-firmabiler til og fra Sletteskov-byggeriet. Foto: Nærnyt.

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler om lignende emner

Den første familie flytter ind! Efter uger med drama: Sletteskoven tager hul på en ny fremtid!

Efter to dramatiske uger, der har budt på den ene konkurs efter...

Så er der godt nyt! Sletteskoven færdiggøres til tiden! 10 familier flytter ind 1. marts! Projektejer Chrøis & Lund udfører arbejdet med egne folk! … Opdateret

EFTER ENTREPRENØRKOLLAPS OG DRAMATISKE DAGE: Sletteskovprojektets bygherre garanterer færdiggørelse til tiden. -...

GMB-kollaps river flere med i faldet! Elfirma med underentreprise på Sletteskoven konkurs! Koster 131 mand jobbet!

Kollapset af flere selskaber i GMB-koncernen, der betyder standsning af byggeprojekt Sletteskoven...

Breaking: GMB-konkurs rammer Nr. Bjerts største byggeprojekt på Sletteskovvej! Arbejdet ligger stille! … Opdateres

DRAMATISK UDVIKLING SKABER USIKKERHED OM BYGGEPROJEKT: Samtlige medarbejdere i to GMB-selskaber, der...