Støt Nærnyt
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Først var der “gådamerne”. Nu har vi gåmanden.
Der er forskelle.
Kvinderne går tre dage om ugen. Gåmanden går hver dag.
Kvinderne går om morgenen. Han går om aftenen.
De går uden stave. Han går med stave.
De går i flok. Han går alene.
Lighederne eller det, som de er fælles om, er der også.
De går gå for at få blæst hovedet rent.
De går for at indånde den friske luft.
De går for at mærke kroppen og give de overstimulerede hjerner lidt fred.
Mens kvinderne motiveres af en generel glæde ved at gå sammen, er der en benhård, specifik årsag til, at Jens Peder Væggemose er begyndt at gå, for det var ikke noget, han gjorde før.
Han fik en blodprop i hjertet. Han blev opereret. Og kom på blodfortyndende medicin.
75 år, hjerteopereret, permanent på medicin?
Det skal blive løgn, tænkte han.
Han begyndte at læse for at blive klogere på emnet og fandt i sundhedsprofessor Bente Klarlund Pedersen en stemme, der gav håb.
Professoren siger nemlig, at mennesker med problemer med hjerte, blodtryk, overvægt, diabetes eller, hvad det nu kan være, kan ændre deres situation ved simpel motion.
Dagen efter tog han sin første tur.
Han forlader sit hjem i Hvedemarken, følger Skolebakken til Nr. Bjert, forbi Mazur og Rema og svinger til højre ud ad Drejensvej, som han følger knapt to kilometer til Samsøvej, videre ned til bunden af denne vej og herfra ad stier hjem.
Han går med vandrestave, ikke fordi de er nødvendige, men fordi de giver rytme.
Små, korte skridt og masser af dem.
Ialt 5,5 kilometer, hver dag.
Han går om aftenen. Nogle gange først kl. 22, når han har løst dagens opgaver.
Han er glad for at gå om aftenen. Om aftenen er sanserne særligt opmærksomme, mener han. Himlen lyser i skumringen. Når det lidt senere bliver rigtigt mørkt, har han øje for nattehimlen og stjernerne.
Regn eller ej, der er ikke noget, der holder ham hjemme. Han er afsted hver aften.
Han fik to slags blodfortyndende medicin. Nu er han sluppet af med den ene. Han er mere sikker på benene og mentalt stærkere.
– Det går nok det hele, siger Jens Peder Væggemose.
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk
VM-DELTAGER FOR DANMARK: Den første danske holdstafet nogensinde ved Junior-VM i skiskydning...
ByRedaktørmarts 2, 2024PÅ SKI UDEN SNE OG BJERGE: 20-årige Jens Dalgaard tog sølv ved...
ByRedaktørfebruar 6, 2024STÆRK MOTIVATION BAG MESTERSKAB: Nedsat syn og funktionsnedsættelser som følge af sclerose...
ByRedaktørjanuar 23, 2024NOT TOO BAD: Kroppene er blussende røde og varme, når de badende...
ByRedaktørjanuar 8, 2024
De artikler der er beskrevet i “Nærnyt” er en berigelse for alle der elsker kulturen og naturen her i vores smukke nærområde.
En opløftende berigelse for det menneskelige fysiklogiske krop. En berigelse der virker helt ind hjerte, sind og tanker.
Venlig hilsen
Jens Peder Væggemose