torsdag , 19 september 2024
Forside Førstehold Førsteholdet buldrer mod oprykning! Naborivaler sendt hjem med 10-2! Asger ”Dølle” Engelbrecht blev hattrickhelt og kampens spiller!
FørsteholdSport

Førsteholdet buldrer mod oprykning! Naborivaler sendt hjem med 10-2! Asger ”Dølle” Engelbrecht blev hattrickhelt og kampens spiller!

FODBOLD: Med storsejr hjemme over gæsterne fra Fredericia KFUM er NBSIF så godt som klar til Serie 4 fra næste sæson

Jubel efter storsejr 10-2 hjemme mod naborivalerne Fredericia KFUM. Foto: William Krogh.

Af fodboldredaktør William Krogh – email williamkrogh11@gmail.com

TÆTTERE PÅ OPRYKNING: På en solrig og varm søndag mødte seniorholdet fra NBSIF op ved Lyshøjskolen, klar til kamp med det primære fokus at vinde for at cementere føringen i puljen og dermed rykke op i Serie 4.

Kl. 15.00 fløjtede dommer Yusuf Yörük kampen i gang, og der skulle ikke gå længe, før NBSIF viste, hvad de havde på sinde med kampen.

Efter små 5 minutter fangede Jeppe ”Pep” Christoffersen modstanderne på hælene, og med et par hurtige træk bankede han kuglen i nettet lige inden om stolpen til stillingen 1-0.

Efter yderligere 10 minutters spilletid havde Fredericia stadig ikke fået momentum, og det måtte de bøde for, da hjemmeholdets Rasmus ”Rapper” Schmidt fra kanten af feltet fik sparket bolden i modsatte side, så målmanden ingen chance havde, og dermed var stillingen 2-0 allerede efter det første kvarter.

Efter første halvleg var stillingen 4-1, da både Albert Thanning og Markus ”Meat” Gjerulff også fik bolden i målet.

Det skulle dog blive til et enkelt mål af gæsterne på en defensiv brøler fra NBSIF.

I anden halvleg tog det hurtigt fart igen, da NBSIF ikke lod sig se tilbage og fik kørt stillingen op på hele 7-1, blandt andet af midterforsvarer Nikolai Ochwat.

Det varede dog ikke længe, før gæsterne fra Fredericia igen fik sig en lille gulerod på en defensiv brøler, som gav den opdaterede stilling på 7-2.

Det blev der hurtigt lavet om på i det sidste kvarter, da den garvede NBSIF-midterforsvarer Asger ”Dølle” Engelbrecht blev smidt på toppen og scorede en hurtig hattrick, som også gav kampens endelige resultat 10-2.

Det endte med at vise sig som en sand magtdemonstration fra et NBSIF-mandskab, der udelukkende har oprykning i fokus.

Kampens spiller blev af holdet valgt som den hattrickscorende midterforsvarer Asger ”Dølle” Engelbrecht.

Dagens detalje blev dog givet til Jeppe ”Pep” Christoffersen på baggrund af hans lidt for filmende tendenser i første halvleg, som gav dommer Yusuf Yörük et smil på læben.

Stillingen i puljen ser således ud nu, at NBSIF fortsat er i front, nu med 15 point og en målscore på hele 43-6.

Det vil altså sige, at det kræver, at modstanderholdet Løsning IF vinder deres resterende fire opgør, og at NBSIF ikke må vinde et af deres resterende to opgør.

Alt i alt ser fremtiden altså lys ud for det storspillende NBSIF-hold.

Næste opgør for hjemmeholdet fra NBSIF er onsdag 19. juni kl. 19.00 på Lyshøjskolen når de møder Løsning IF, som bliver den helt endegyldige oprykningskamp!

Stillingen i pulje 157 efter søndagens kamp mod Fredericia KFUM. NBSIF’s herrer har øget med 10 på målkontoen og lagt afstand pointmæssigt til feltet af midterhold. Oprykning til serie 4 er næster hjemme. Skærmgrafik: JBU og Nærnyt. 

Jubel efter storsejr 10-2 hjemme mod naborivalerne Fredericia KFUM. Foto: William Krogh. 

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *