lørdag , 15 februar 2025
Forside Vores område Fødselsoverskud: 13! Netto tilflytning fra ind- og udland: 18! Samlet blev vi 31 flere i 2023! Ialt er vi nu 6.103 personer i Strandhuse, Nr. Bjert og Drejens
Vores område

Fødselsoverskud: 13! Netto tilflytning fra ind- og udland: 18! Samlet blev vi 31 flere i 2023! Ialt er vi nu 6.103 personer i Strandhuse, Nr. Bjert og Drejens

BYGGEBOOM MEN IKKE BEFOLKNINGSBOOM: Vores område har moderat befolkningsvækst, viser særkørsel af Koldings årlige opgørelse af befolkningsudviklingen i 2023. Vi reddes af et pænt, stort fødselstal

Vi vokser – takket være flere fødsler!

Vores unge familier bidrog med 57 nyfødte babybørn. 

Andre familier mistede en kær med ialt 44 døde. 

Fødselsoverskuddet blev dermed på 13 i vores område i 2023, viser Koldings årlige rapport om befolkningsudviklingen i kommunen. 

– Det kan lyde som lidt, men det er faktisk rigtigt godt, siger bosætningskonsulent Jon Noe, Kolding Kommune, til Nærnyt. 

– Langt de fleste danske kommuner har negativ balance mellem fødsler og døde, så vi skal være rigtigt glade for tallene, siger Jon Noe.

Han har været så flink at trække en særkørsel til Nærnyt af Koldings befolkningsrapport 2023.

Denne delrapport af den store samlede rapport for hele kommunen tager udgangspunkt alene i vores område, som kommunalt defineres som Strandhuse, Nr. Bjert og Strandhuse. 

Medregnet er således ikke Elvighøj og de yderste dele af Drejens, som i denne form for rapportering har status af tilstødende sommerhus- og landområder. 

I vores kerneområde er vi pr. 1. januar 2024 ialt 6.103 personer, hvad der samlet  er 31 flere personer end året før. 

I nærområdet har vi udover fødselstal med plus også positivt tilflytning fra andre bydele i kommunen, ligesom der er kommet nye beboere fra udlandet. 

Hvad angår flytning til og fra andre kommuner er vi derimod i negativ. 

Det kan lyde overraskende, at vi ikke er vokset mere i befolkning, når man ser omfanget af nybyggeri i vores område, herunder byggeboom i Nr. Bjert

– Der bygges flere boliger og antallet af husstande vokser, men befolkningstallet følger ikke helt med, fordi demografien ændrer sig. Vi bliver flere enlige. Husstande med 4-5 eller seks personer i en familie er ikke længere så udbredt, som det var tidligere, siger Jon Noe. 

Fra særkørslen af Koldings befolkningsrapport for 2023. Vi blev 31 personer flere og er pr. 1. januar 2024 ialt 6.103 beboere i vores område. Mest bemærkelsesværdig er en positiv balance på 13 i forholdet mellem fødsler og død. Bemærk, at summen af de tre balancer ikke resulterer i tallet for befolkningsvæksten, da dette også rummer “forsvunde” borgere, der hverken har registreret en adresse for til- eller fraflytning. Kilde: Kolding Kommune, særkørsel, årsrapport 2023 af befolkningsudviklingen i Kolding. 

Vi  har positiv balance i forhold til udlandet, med flere indrejsende end udrejsende. Kilde: Kolding Kommune, særkørsel, årsrapport 2023 af befolkningsudviklingen i Kolding. 

Særkørslen af Koldings befolkningsrapport for 2023 omhandler Strandhuse, Nr. Bjert og Drejens. Kilde: Kolding Kommune, særkørsel, årsrapport 2023 af befolkningsudviklingen i Kolding. 

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *