lørdag , 15 februar 2025
Forside Kort nyt Fjernvarmeprojekt: Nu rammes trafikken på Fynsvej * NBSIF Dans fordeler formandsskab på tre * Trapholt i påsken: Påskejagt, Nanna Ditzel og besøg i Arne Jacobsens sommerhus * NBSIF holder generalforsamling
Kort nyt

Fjernvarmeprojekt: Nu rammes trafikken på Fynsvej * NBSIF Dans fordeler formandsskab på tre * Trapholt i påsken: Påskejagt, Nanna Ditzel og besøg i Arne Jacobsens sommerhus * NBSIF holder generalforsamling

Nu får du forsinkelser på Fynsvej, mens fjernevarmeprojekt Nord er under anlæg. Kort: Kolding Kommune.

Fjernvarmeprojekt: Nu rammes trafikken på Fynsvej

Arbejdet på  fjernevarmeprojekt nord går i gang på Fynsvej i forbindelse med påsken.

I den første fase fra 25. marts-31. marts vil trafikken blive påvirket i sydgående retning ind mod Kolding.

Her vil den ene kørebane blive lukket for trafik i tidsrummet kl. 09-18 på strækningen mellem rastepladsen på Fynsvej og frem til 200-300 meter nord for krydset ved Nørre Bjertvej.

– I sydgående retning er der klart mest trafik om morgenen. Derfor holder vi begge kørebaner ind mod byen åbne for at minimere generne for bilisterne. Fra kl. 09 og frem til kl. 18 bliver den ene vejbane lukket for trafik på den strækning, hvor entreprenøren arbejder. Samtidig indføres der en hastighedsbegrænsning på 50 km/t i den åbne vejbane, og det betyder, at man skal regne med en lidt længere køretid ind mod byen” oplyser projektleder Jens Fink, TVIS.

I denne fase vil de store fjernvarmerør blive svejset sammen på stedet og lagt ud i rabatten, så de er klar til at blive lagt i jorden i næste omgang, hvor vejkanten graves op til den nye forsyningslinje.

– Trafikken bliver noget mere påvirket i næste fase, hvor rørene skal i jorden. Det går vi formentlig i gang med i uge 15 og vi skal selvfølgelig nok sørge for at informere detaljeret om de trafikale konsekvenser på forhånd, lover Jens Fink.

Under hele fjernvarmearbejdet vil rastepladsen på Fynsvej være lukket.

 TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S) etablerer en ny stor forsyningsledning, der skal sikre fjernvarme til 1.900 boliger og virksomheder i Almind, Vester Nebel, Ågård, Gravens, Viuf og industriområdet ved Kokbjerg.

Kort: Kolding Kommune. 

NBSIF Dans fordeler formandsskab på tre

NBSIF Dans indkalder til nyt møde om, hvordan afdelingen skal ledes.

Formand Lisa Bærentsen afgår, og der forestår en udskiftning af det meste af det ledende udvalg.

Forslaget er at dele formandsposten op og fordele opgaverne på tre personer. 

Alt dette drøftes på et møde tirsdag 2. april 2024. 

– Vær med til at køre danselinjen i NBSIF videre! Vi skal have etableret et nyt formandskab i vores udvalg, da Lisa takker af for denne gang. Nu er der tid til at nye kræfter kommer i spil – og derfor deler vi Lisas formandsrolle i 3 roller, så I sammen udgør formandskabet, hedder det i en udtalelse fra det ledende udvalg i NBSIF Dans.

De tre roller, der skal varetage arbejdet med at lede og drifte danselinjen, beskrives således: 

  • Den som indkalder og sikrer 4
    møder årligt i udvalget: Opgaver er at indkalde danseudvalget til møder, gennemgå opdatere og sætte gang i årshjule, give input til bestyrelsen for NBSIF
  • Den som sikrer trivsel og pleje
    af instruktører og frivillige: Opgaver at møder med instruktører, hjælpere og spirer, at opdatere instruktørhåndbogen, varetage julekalender og påskeæg samt arrangement for de frivillige
  • Den som har styr på tal: Opgaver er budget og regnskab, indkøb af tøj til dansere og
    instruktører, dialog med eksterne
    henvendelser

Meddelelsen fra for udvalget for NBSIF Dans  kommer fra formand Lisa Bærentsen, næstformand Anette samt medlemmerne Charlotte, Ruth og Henriette.

RETTELSE, KL. 13.33:
Mødet tirsdag 2. april 2024 afholdes ikke, som først oplyst, på Lyshøjskolen. Mødet holdes hos et af udvalgsmedlemmerne, og tilmelding er nødvendig.  For mere info, skriv til Lisa på dancezone.dk@gmail.com

Foto: NBSIF Dans. 

Trapholt i påsken: Påskejagt, Nanna Ditzel og besøg i Arne Jacobsens sommerhus

Der sker masser af ting på Trapholt i påsken. Den store udstilling om møbel- og multikunstneren Nanna Ditzel fortsætter, ligesom Maria Torps skildringer af 3. verdens ledere også kan besøges. Der er påskejagt, og Arne Jacobsens sommerhus er åbent. 
 
Når I har brug for en pause, kan I nyde en kop kaffe eller en lækker frokost i Café Gustav Lind, og hvis vejret arter sig, kan I gå en tur i Trapholts smukke skulpturpark.
 
Påskejagt på Trapholt
Påsketid er æggetid. Men hvor hører æggene til?

I påskedagene inviterer Trapholt alle børn til at finde de kunstværker, som æggene ligner.

I påskedagene kan børn og deres familier få en hyggelig oplevelse med en kunstjagt i en verden af kunst og design.

Børnene skal finde de kunstværker, der matcher påskeæggene. Når kunstværkerne er fundet, deltager børnene i konkurrencen om en flot Kay Bojesen abe.

I Trapholtparken er der også rig mulighed for at gå på jagt blandt alle skulpturerne, se forårets blomster, og måske nyde lidt lækkert på Gustav Linds terrasse med udsigt ud over Kolding Fjord, hvis vejret tillader det.

Der er fri entré for alle under 18 år på Trapholt, og det er gratis at deltage i æggejagten.

Påskejagten finder sted fra tirsdag 26. marts– mandag 1. april 2024. 

Påske i Skulpturparken
Kig forbi Trapholt en solrig dag i påskeferien og afslut besøget på museet med en tur i Trapholts skulpturpark. Her kan du opleve en samling monumentale værker, der forholder sig til den omkringliggende arkitektur og natur. Du kan også nyde den smukke udsigt over Kolding Fjord fra parken.
 
Oplev Arne Jacobsens sommerhus
I Trapholts park står Arne Jacobsens ikoniske sommerhus, Kubeflex. Sommerhuset er fyldt med Arne Jacobsens møbeldesigns såsom Myren, Svanen, Ægget og Syveren.
 
I påskeferien kan du som en del af entréen få en gratis rundvisning i det unikke hus. Alle dage kl. 11.00, 13.00 og 15.00 (onsdag også 17.00).
 
Billede: Arne Jacobsens sommerhus. Foto: Trapholt. 
 

NBSIF holder generalforsamling

Tirsdag 2. april 2024 kl. 19 holdes den årlige generalforsamling i Nr. Bjært/Strandhuse Idrætsforening.

Idrætsforeningen, der med 2.000 medlemmer er en af Kolding største, har blandet andet valg af bestyrelse og formand på dagsordenen.

Generalforsamlingen afholdes i Cafeteriet på Lyshøjskolen kl. 19. Tilmelding er ikke nødvendig.

Billede: NBSIF-formand Søren Nielsen. Foto: Nærnyt. 

—————————————————–

Kontakt os – skriv til kontakt@naernyt.dk eller ring/SMS 4088 4758 – hvis du har et nyhedstip om ting, der sker eller kommer til at ske i vores område.

Tidligere kort nyt

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *