lørdag , 18 januar 2025
Forside Hjertestartere Fakta om hjertestartere
Hjertestartere

Fakta om hjertestartere

En hjertestarter er et lille, transportabelt, batteridrevet apparat, der kan analysere hjerterytmen og afgive et stød, der ’genstarter hjertet'.

Hjertestarter på Strynøvænget, Drejens. Foto: Strynøvængets Grundejerforening.
HVAD ER EN HJERTESTARTER?
En hjertestarter kaldes også for en AED, som står for Automatisk Ekstern Defibrillator. Helt basalt er en hjertestarter et lille, transportabelt, batteridrevet apparat, der kan analysere hjerterytmen og afgive et stød, der ’genstarter hjertet’, hvis nødvendigt. Til hjertestarteren følger stødpads, der skal sættes på brystkassen. Alle kan bruge en hjertestarter. Det er nemt. Når man har trykket på startknappen, guider hjertestarteren dig gennem hele forløbet.
 
HVAD ER BETYDNINGEN AF HJERTESTARTERE?
De seneste 20 år har vi i Danmark firedoblet overlevelsen efter hjertestop. Det skyldes, at almindelige mennesker træder til, så snart en person falder om. Udbredelsen af hjertestartere og kendskab til, hvordan man bruger dem, spiller en væsentlig rolle for, at der reddes flere liv.
 
HVAD ER EN HJERTELØBER?
TrygFonden Hjerteløber organiserer frivillige, som melder sig til at yde hjertelungeredning og bringe hjertestartere ud, når der er hjertestop i nærheden. Som hjerteløber får du besked på din mobil, når nogen i nærheden af dig får hjertestop, så du kan træde til og gøre en forskel.
Kilder: Trygfonden Hjertestarter.dk og Hjertevagt.dk
 
REGISTRÉR DIN HJERTESTARTER
Antallet af hjertestartere i vores område er muligvis større end 21, eftersom der ikke findes en central og pligtig registrering af hjertestartere.
Hvis din hjertestarter ikke er registreret, gå til Registrer din hjertestarter – https://hjertestarter.dk/hare…/registrer-din-hjertestarter – og kontakt@naernyt.dk  – så vi kan få oversigten over hjertestartere i området gjort komplet.
Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler om lignende emner

Miniudstilling: Fra 20 til 2 kilo! Teknologisk udvikling – og hjerteløbere – redder liv!

GENOPLIVNINGENS HISTORIE: Sygeplejemuseet i Strandhuse viser udviklingen, der er sket inden for...

Overblik: Hjertestartere i vores område

Se interaktivt kort over hjertestartere i Nr. Bjert, Strandhuse og Drejens