Støt Nærnyt
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
TV-MARKED I FORANDRING: Strandhuseformand Finn Mortensen afgiver formandspost, men fortsætter som næstformand i den ny, større og stærkere fællesforening
Strandhuse Antenneforening indgår i kolding.net fra 1. januar 2025, hvis generalforsamlinger i antenneforeningen 5. og 19. marts 2024 tilslutter sig en enig bestyrelses indstilling.
Dermed fuldendes en proces, der reducerer antallet af antenneforeninger i Kolding fra 25 til én.
Strandhuse Antenneforening har siden 1971 forsynet Strandhuseområdet med fjernsyn og radio og senere også med bredbånd og telefoni.
En epoke afsluttes, hvor Strandhuse slutter som selvstændig forening og indgår i kolding.net.
Formålet er effektivisering og samling, så man kan stå stærkere over for leverandører, siger Strandhuseformand Finn Mortensen til Nærnyt.
– Det er noget, som har ligget i kortene, og som vi har arbejdet på i mange år. Det er lettere at forhandle gode aftaler, når det sker ud fra en styrkeposition. Med knapt 21.000 medlemmer bliver fællesforeningen kolding.net en markant spiller i TV-markedet, siger Finn Mortensen.
Strandhuse Antenneforening bidrager med cirka 1.100 medlemmer til fusionen, der forventes tillige at omfatter Mariesminde, Bramdrup Øst, Afik og Antenneforeningen Tolveren.
Finn Mortensen beklager de høje og fortsat stigende priser på fjernsynsprogrammer, men noterer at TV-forbrugerne i vores område i alle årene har fået den bedst mulige aftale.
– Frem for at hver enkelt lille forening skulle stå op imod med stærke TV-udbydere, har vi i samlet flok bedre muligheder for at stille krav og forhandle gunstige løsninger på plads til de bedst mulige priser.
– Vi har i foreningen kørt med ekstremt lave administrationsomkostninger, og det vil fortsætte i kolding.net.
– At priserne på TV kan forekomme høje skyldes programleverandørernes stærke position. De har et populært produkt at tilbyde. Ikke mindst fodbold og andre sportsgrene driver en opadgående prisspiral , siger Finn Mortensen.
Fjernsyn var i sort-hvid og i det hele taget et ret nyt fænomen, da Strandhuse Antenneforening blev stiftet i 1971, og TV blev set med antenne, deraf navnet.
Fjernsynsapparatet var et husalter i hjemmene, hvor familierne samledes kl. 19.30 for at se TV-Avisen.
Antallet af kanaler var få.
I dag sidder familierne ofte spredt i hver sit rum og ser fjernsyn på deres mobiltelefoner.
I dag er der 69 kanaler at vælge imellem plus hjemmebio med adgang til 5.000 lejefilm.
I hele den lange periode har Strandhuse Antenneforening kun haft to formænd, hvad der vidner om usædvanlig stabilitet
Finn Mortensen har siddet som formand i mere en halvdelen af antenneforeningens tid. Han afløste H. E. Hesseldal, som var en af foreningens stiftere.
Det var via engagement i grundejerforeningen for Elsdyrvej og Dådyrvej, at Finn Mortensen kom ind i antenneforeningen, først som revisor, siden som medlem af bestyrelsen og endelig som formand.
– Det var interessant for mig at gå til møder og opleve at få indflydelse og bidrage til at få en forening til at fungere og se dens aktiviteter vokse, siger Finn Mortensen.
Den ordinære generalforsamling i Strandhuse Antenneforening, der lukker foreningen, finder sted tirsdag 5. marts 2024 i festsalen på Lyshøjskolen, og den ekstraordinære generalforsamling, der skal til for at bekræfte lukningen og fusionen, afvikles tirsdag 19. marts 2024 samme sted.
FAKTA OM STRANDHUSE ANTENNEFORENING
Stiftet 28. oktober 1971
Foreningens formål er at eje og drive et antenneanlæg med henblik på over for medlemmerne at:
• modtage og distribuere danske og udenlandske radio- og fjernsynskanaler
• udbyde kapacitet til brug for datatransmission
• udbyde serviceydelser, som naturligt lader sig tilbyde over antenneanlæg
Foreningen dækker lokalområdet i Strandhuse, Nr. Bjert og Drejens med sit antenneanlæg.
FAKTA OM KOLDING.NET
…………………
RETTELSER: Kl. 11.21. Overskrift er ændret så udsagnet “lukker og slukker” udgår, hvorved overskriften betoner fusionen. Det er korrekt, at det juridiske selskab Strandhuse Antenneforening ophører, men selskabets medlemmer og værdier overføres til fællesforeningen kolding.net.
Stifter og første formands navn var fejlagtigt angivet som Hans Hesselager. Det korrekte navn er H. E. Hesseldal.
Strandhuse Antenneforening indgår i kolding.net fra 1. januar 2025, hvis generalforsamlinger 5. og 19. marts 2024 tilslutter sig en enig bestyrelses indstilling. Skærmdump: Norlys.
Strandhuse Antenneforening indgår i kolding.net fra 1. januar 2025, hvis generalforsamlinger 5. og 19. marts 2024 tilslutter sig en enig bestyrelses indstilling. Skærmdump: Strandhuse Antenneforening.
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk
KORT NYT
ByRedaktørseptember 10, 2024INTERAKTIVT BILLEDE: Træk stregen til højre eller venstre og se forskellen!
ByRedaktørseptember 3, 2024GENERALFORSAMLING: Strandhuse Nr. Bjert Vandværk styrker forsyningssikkerheden med en ny og femte...
ByRedaktørmaj 8, 2024LÆS OGSÅ Vandforbruget svagt faldende, selvom antallet af tilsluttede husstande steg! –...
ByRedaktørmaj 8, 2024
Skriv din kommentar