Støt Nærnyt
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Resultaterne fra Skolevalg 2024 er tikket ind og næsten overalt i landet stemte eleverne i folkeskolens 8.-10. klasser Liberal Alliance ind i top – men intet sammenlignet med resultatet på Lyshøjskolen.
På vores egen skole vinder Liberal Alliance med den populære partileder Alex “Daddy” Vanopslagh en suveræn sejr med over halvdelen af stemmerne.
Eller præcist 50,87 procent af de optalte stemmer.
Ingen partiledere eller partier kan overhovedet konkurrere. På andenpladsen kommer Dansk Folkeparti (9,25 procent) og som tredje de konservative (8,09 procent).
Liberal Alliance opnår på Koldings skoler 33 procent af stemmerne i gennemsnit – et resultat, der altså klart overgås på Lyshøjskolen.
På landsplan blev resultatet følgende: Liberal Alliance Ungdom fik 30,15 pct. af stemmerne, efterfulgt af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, som fik 15,99 pct., og Venstres Ungdom, som fik 9,81 pct. af stemmerne.
Skolevalg er et tre uger langt undervisningsforløb, der har til formål at styrke skoleelevers demokratiske dannelse. Skolevalget ligner en rigtig valgkamp op til et folketingsvalg. Eleverne arbejder undervejs med politiske mærkesager, argumentation, og de deltager i politiske debatter.
Skolevalg er arrangeret af Børne- og Undervisningsministeriet og Folketinget i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
Det er fjerde gang, der afholdes Skolevalg for landets 8.-, 9.- og 10.-klasser. Første gang var i 2015.
På skolevalg.dk kan du se alle valgresultater for regioner, kommuner og skoler.
—————————————————–
Kontakt os – skriv til kontakt@naernyt.dk eller ring/SMS 4088 4758 – hvis du har et nyhedstip om ting, der sker eller kommer til at ske i vores område.
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk
KORT NYT
ByRedaktørseptember 17, 2024KORT NYT
ByRedaktørseptember 10, 2024
Skriv din kommentar