torsdag , 19 september 2024
Forside Bydelsplan Bydelsplan for vores område bliver den første af sin slags i Kolding Kommune! Koldings politiske top mødte talstærkt frem til paneldebat!
BydelsplanLokalrådTophistorie

Bydelsplan for vores område bliver den første af sin slags i Kolding Kommune! Koldings politiske top mødte talstærkt frem til paneldebat!

VISIONER: Koldings borgmester og politikere gav input. Milepæl i forløbet med udarbejdelse af bydelsplan.

Politikerpanelet om bydelsplan ved Lyshøj Event lørdag 31. august 2024, fra venstre Kolding-borgmester Knud Erik Langhoff (K), naturformand Jørn Chemnitz (SF), plan- og teknikformand Jakob Ville (V), formand for bæredygtig vækst Merete Due Paarup (R), 1. viceborgmester og formand for social bæredygtighed Birgitte Munk Grunnet (S) Foto: Midtpunkt for Livet. 

Vores bydel bliver den første i Kolding Kommune, som får sin egen visionsplan.

Og Koldings politikere mødte talstærkt frem til en paneldebat om visionen ved Lyshøj Event sidste lørdag.

I indlæg og taler bakkede hver enkelt politiker op om planen og lovede, at den kommer til at blive andet og meget mere end en masse flotte ord. De vil bruge den som indspark i fremtidige beslutninger. 

Hele Koldings politiske top med borgmester, viceborgmestre og ledende udvalgsformænd var i panelet.

De kom omkring mange vigtige emner for området. Det gode liv og de unges muligheder for at stråle i mængden. Naturens centrale plads for alle bød på diskussioner om at borgerne ikke ønsker flere boliger på Drejens halvøen, men natur.

Klimaudfordringerne på Fjordvej kræver hurtigt handling og ikke mindst infrastrukturen som halter bagud blandt andet omfartsvejen der er forsinket på grund af miljøstyrelsens benspænd.

Og politikerne gav samstemmende udtryk for, at de har store forventninger til visionsplanen og til, hvad den kan komme til at betyde for udvikling af vores område i det nordøstlige Kolding.

– Få områder i Kolding Kommune er så beriget med muligheder som Jeres område, og vi kan ikke vente med at hjælpe Jer med at udvikle det, lød det fra politikerne. 

– Den måde, som I tager initiativ på og gør tingene lidt anderledes, udfordrer os og inspirerer os som byrådspolitikere.

– Vi lover at lytte og lytte for alvor, når vi står med en færdig bydelsplan og skal begynde at omforme den til virkelighed, lød det sammenfattede budskab fra borgmester Knud Erik Langhoff (K) og hans kolleger fra Kolding Byråd. 

Bydelsplanen ventes at komme i to stykker, dels som en overordnet visionsplan, der tegner de store linjer for ønsket udvikling af vores område, og dels som et idékatalog, der præsenterer konkrete forslag og udspil til igangsætning. 

Alle borgere i Strandhuse, Nr. Bjert, Drejens samt Petersbjerggård, Fynsvejene samt Friggas-Frejasvej-kvarteret er per brev i eboks blevet inviteret til at komme med forslag og idéer, og processen er fortsat åben. 

På Lyshøjskolen vil bydelsplanen være på skemaet og elever blive aktivt inddraget i den demokratiske proces med at undersøge og formulere forslag til udvikling af vores område. 

I POLITIKERPANELET VED LYSHØJ EVENT SAD

  • Kolding-borgmester Knud Erik Langhoff (K)
  • 1. viceborgmester, formand for social bæredygtighed Birgitte Munk Grunnet (S)
  • Formand for bæredygtig vækst Merete Due Paarup (R)
  • Plan- og teknikformand Jakob Ville (V)
  • Naturformand Jørn Chemnitz (SF)

2. viceborgmester, seniorformand Søren Rasmusssen (DF), var planlagt deltager i panelet, men måtte melde fra med sygdom. 

FAKTA OM BYDELSPLAN FOR STRANDHUSE, NR. BJERT, DREJENS

  • Bydelsplanen for vores område er den første af sin slags i Kolding Kommune og som sådan lidt af et eksperiment
  • Idé og inititativ til at  udarbejde en bydelsplan kommer fra Lokalrådet for Nr. Bjert, Strandhuse og Drejens, hvis formand er Jan Faldt Bentsen
  • Bydelsplanen bliver til i et samarbejde mellem Lokalrådet og Kolding Kommune 
  • Processen hjælpes frem af konsulentfirmaet Labland 
  • Du – og vores områdes foreninger, virksomheder, institutioner og andre enkeltpersoner –  inviteres til at komme med forslag, idéer og bemærkninger til bydelsplanen. Send mail til lokalrådsformanden
  • Efter politikerpanelet ved Lyshøj Event 31. august er næste step i processen et fællesmøde torsdag 19. september 2024, hvor lokalrådet, Kolding Kommune og Labland drager de første konklusioner af borgernes input og laver første udkast til en bydelsplan
  • Den færdige bydelsplan for vores område præsenteres 15. januar 2025

Politikerpanelet om bydelsplan ved Lyshøj Event lørdag 31. august 2024, fra venstre Kolding-borgmester Knud Erik Langhoff (K), naturformand Jørn Chemnitz (SF), plan- og teknikformand Jakob Ville (V), formand for bæredygtig vækst Merete Due Paarup (R), 1. viceborgmester og formand for social bæredygtighed Birgitte Munk Grunnet (S) samt  lokalrådsformand og ordstyrer Jan Faldt Bentsen. Foto: Midtpunkt for Livet. 

Politikerpanelet om bydelsplan ved Lyshøj Event lørdag 31. august 2024, fra venstre naturformand Jørn Chemnitz (SF), plan- og teknikformand Jakob Ville (V) og formand for bæredygtig vækst Merete Due Paarup (R). Foto: Freja Sørensen Claussen. 

Plancher præsenterede tanker, forslag og første udkast til en bydelsplan ved Lyshøj Event lørdag 31. august 2024. Foto: Freja Sørensen Claussen. 

Plancher præsenterede tanker, forslag og første udkast til en bydelsplan ved Lyshøj Event lørdag 31. august 2024. Foto: Freja Sørensen Claussen. 

Plancher præsenterede tanker, forslag og første udkast til en bydelsplan ved Lyshøj Event lørdag 31. august 2024. Foto: Freja Sørensen Claussen. 

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler om lignende emner

I morgen, lørdag, ved Lyshøj Event: Seks politikere fra Kolding byråd giver deres bud på vores områdes fremtid!

BYDELSPLAN: Koldings borgmester og politikere giver input. Milepæl i forløbet med udarbejdelse...

På lørdag 31. august: Lyshøj Event 2024 er klar med kæmpe program!

OMRÅDEFEST: Loppemarked, tryllekunst, koncert med 500 børn fra Lyshøjskolen, politikerdebat om vores...

Mindre slåning og mere natur i Drejens Boligbys grønne områder

INTERVALKLIPNING: Drejens Boligby iværksætter 3-årigt forsøg med ny plejeplan for græsarealer