tirsdag , 18 marts 2025
Forside Børn & unge Børnehuset Strandhuse søger ny leder – kender du måske en, der kunne være egnet?
Børn & unge

Børnehuset Strandhuse søger ny leder – kender du måske en, der kunne være egnet?

Børnehuset på Skolebakken er ude i anden jobsøgningsrunde efter leder, der skal efterfølge Jytte Buch, der er gået på pension

Børnehuset Strandhuse med 130 børn søger ny leder. Foto: Børnehuset Strandhuse

Måske kan du hjælpe? Måske kender du nogen, som kunne være egnet, og som du kunne give et praj om, at her er der altså en stilling ledig? 

Den ledige stilling er at være leder af Børnehuset Strandhuse på Skolebakken i Strandhuse. 

Situationen er den, at den tidligere leder af børnehuset, Jytte Buch, gik på pension 1. oktober, og at det i første søgerunde ikke er lykkedes at finde en efterfølger til Jytte Buch.

Stillingen har været opslået uden resultat, men nu intensiveres søgningen efter en ny leder med genopslag af jobbet.

– Børnehuset Strandhuse søger en leder, der med faglighed, ambitioner og engagement evner at lede både børnehave og vuggestue, hedder det i jobopslaget. 

– Vores gode gamle leder Jytte Buch valgte at gå på tidlig pension 1. oktober 2023. Derfor står vi lige nu uden leder og mangler en dygtig og engageret leder, til vores helt særlige børnehus, siger Mette Schilling Schmidt, der er souschef og lige nu konstitueret leder.

– Vi er en personalegruppe, der står stærkt om vores faglighed, og vi ønsket er en leder der kan videreudvikle og lede med humor og højt engagement, tilføjer Mette. 

Børnehuset Strandhuse har hjemme i et ældre hus beliggende lige op ad Kobbelskoven i et dejligt grønt område tæt ved Lyshøj.

Vi har unikke omgivelser både ude og inde med god plads og masser af udfordringer motorisk og sansemæssigt.

Børnehuset er kendt for deres mange dyr. Vi har vores eget dyrehold, der tæller høns, kaniner og geder, som giver os en ekstra dimension fra det helt stille med kaninerne over de flaksende høns, til det sug i maven, det giver, når gederne slippes løs på legepladsen og blander sig i børnenes leg.

I Børnehuset Strandhuse er der fem børnehavegrupper og en vuggestuegruppe med ialt mellem 90 og 130 børn afhængigt af tidspunkt på året.

For at passe godt på vores børn er vi knap 20 personaler både uddannet og uuddannede.

Hvad søger de så efter i Børnehuset Strandhuse? De leder efter en pædagoguddannet leder, der beriger sin egen faglighed med et positivt livssyn og en lyst til at udvikle eller videreudvikle på sine egne ledelseskompetencer.

– Du er som leder bevidst om at være synlig og tilgængelig. Du er god til at lytte, også til det usagte, og du er naturligt tillidsskabende i samarbejdet mellem forældre, medarbejdere og børn, hedder det i stillingsbeskrivelsen. 

Kontakt Mette i Børnehuset Strandhuse, hvis du kender en, der måske kunne være egnet som ny leder eller på anden måde kan hjælpe. 

Foto: Børnehuset Strandhuse

A N N O N C E 

Klik på annonce og læs mere 

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler om lignende emner

NBSIF Dans inviterer til et brag af en MGP-fest! Alle børn og unge: Kom og dans, mens showet kører på storskærm!

SOFASEER ELLER DANSER: Du kan danse med, mens MGP-showet bliver streamet på...

Billedgalleri: Lysceremoni “Lys i vintermørket” 2024

STRANDHUSE BØRNEHUS på Skolebakken gennemførte sin årlige lysceremoni i januar 2024 med...

Åben hal igen! Fastelavnstema! Kom udklædt! Slå katten af tønden! Stoledans! Hoppeborg! Airtrack! For alle børn 6-13 år!

Åben hal i Lyshøjhallerne fredag 23. februar med "forsinket" fastelavnsfejring. Arrangør er...