Arne Andersen, 79 år: – Jeg kendte Erik Paaske! Gammel Strandhusedreng: – Det var en helt anden verden!

Der var tre købmænd på Fjordvej og en slagter og en bager.

På hjørnet af Fjordvej og Strandhøj, der dengang hed Bakkevej, lå, som den største købmandsforretning, på Fjordvej 71, Ejner A. Hansens Kolonial og Isenkram samt konditor Klaaborgs udsalg med brød og kager.

På Fjordvej nr. 63 fandtes Strandhuse Forsamlingshus, hvor der var dilettant med bal bagefter eller fest i forsamlingshuset hver lørdag aften. Bygningen findes endnu

På Fjordvej 20 og 22 lå Grüns Restauration & Badeanstalt, som var et yndet fest- og udflugtsmål for koldingensere. Badeanstalten er forlængst revet ned. 

På Lindbæksvej, opkaldt efter Strandhuses gamle lærer af samme navn og skolens stifter, Peter Lindbæk, lå Strandhuse gamle skole, hvis bygning heller ikke findes mere. 

Det var en anden verden, som Arne Andersen, 79 år, husker den.

Han blev født 13. oktober 1944 i et lille hvidt hus på Fjordvej 22, døbt Arne Andreas Andersen 22. november samme år i Nr. Bjert Kirke og voksede op i en lejlighed under taget på Strandhuse Forsamlingshus, hvor Arnes forældre var værtspar. Fra lejligheden var der fri udsigt over Strandhuse og Kolding Fjord. 

Arnes far, Erhardt, i 52 år væver på Beirholms Væverier i Kolding, var bestyrer, og Arnes mor, Johanne, til daglig vaskeridame på Sanatoriet, i dag Hotel Koldingfjord, passede gryderne ved fester og komsammener.

Nære venner var familien Paaske på Lindbæksvej, hvor far Fridtjof var arbejdsmand hos murermester Valdemar Hansen i Nr. Bjert, og hvor også sønnen Erik blev murer.

Men Erik havde andre interesser og spillede harmonika til fester og teater i forsamlingshuset og kom på teaterskole og blev kongelig skuespiller, film- og TV-stjerne og hele Danmarks folkekære visesanger.

– Erik spillede harmonika ved min søsters konfirmation. Jeg arbejdede i et enkelt tilfælde sammen med Erik. Jeg var i lære som maler og Erik udlært murersvend, og byggeriet var for hr. Dueholm, som byggede hus på Fjordvej, fortæller Arne.

– Erik Paaske var en flinker mand og sang gerne på arbejde. Der var en tyngde over ham, som gjorde indtryk, fortæller Arne.

Den tidligere murersvend blev som nyuddannet kongelig skuespiller i 1962 viet i Nr. Bjert Kirke med efterfølgende bryllupsfest i Strandhuse Forsamlingshus.

Erik Paaske bevarede kontakten til Strandhuse, ikke mindst i taknemmelighed til Strandhuses beboere, som havde samlet penge ind, så han kunne gennemføre sin uddannelse til skuespiller. 

Arne traf senere Erik Paaske, når denne var i Kolding for at optræde og ved en lejlighed også i København, da Arne i 1963 lå inde som soldat.

– Vi mødtes på gaden og hilste på hinanden, da Erik kom gående fra Det Kongelige Teater, hvor han nu var fast tilknyttet og var begyndt at få roller, fortæller Arne.

Hjemme i Strandhuse var forsamlingshuset fjordbydelens fest- og mødested. 

– Der var fuldt hus i forsamlingshuset ved forestillinger med dans bagefter til levende musik. Vi børn levede med i det hele og legede også teater.

Som ung mand medvirkede Arne i et antal dilettantforestillinger. 

– Men Erik drev det videre og skabte en karriere ud af det, fortæller Arne.

Arne Andersen måtte efter kort tid opgive malerjobbet, fordi han ikke kunne tåle dampene fra alkyd og terpentin. 

I de følgende år sejlede han på langfart, med jobs  i messe og maskine, før han vendte hjem til Strandhuse og Kolding igen.

– Jeg sejlede verden rundt, fra Australien til Grønland, med Mærsk og med rederiet Lauritsen, først som  messemand og siden som motormand til jeg blev donkeymand, som står for alle andre motormænd i maskinen.

– Det var som udlært maskinist, at jeg fandt arbejde på Skærbækværket, da jeg vendte hjem.

– Først her, i 1975, blev jeg gift.

Fruen hed Anne Margrethe, og ægteskabet gav to døtre, Anita og Anna Christina.

Sammen med Arne var det fire fornavne med A, hvad der passede perfekt med familiens husnummer og adresse, som var og er Møllegade 4A i Kolding. 

På Skærbækværket arbejdede Arne i en række år, før værket begyndte at afskedige folk.

– 300 mand blev fyret i to omgange, heraf mange som havde været på værket længere end jeg.

Så måtte Arne Andersen finde på noget andet, og her var han heldig at få job ved Lejerbo, hvor han tjente som vicevært, før han i en alder af 60 gik på efterløn. 

Han husker tilbage på et aktivt barneliv. 

– Som børn kælkede vi ned ad Bakkevej (i dag: Strandhøj red.).

– Vejen var stejl, som den jo også er i dag. En gang kørte en kusk galt, da hestene ikke kunne holde en tungt lastet vogn. Kusk, heste og vogn endte med at køre ind i et hus på Fjordvej. Om der skete skade, kan jeg ikke huske. 

– Der var et år, hvor isen var så tyk på Kolding Fjord, at man kunne køre med bil derude. Der blev arrangeret bilvæddeløb og motorcykelløb. 

– Om sommeren badede vi i fjorden og legede med små sejlskibe og havde kapsejladser med dem. 

– En gang lånte vi en kano, og lige pludselig var der én, der rejste sig op, så kanoen kæntrede med os fire-fem drenge, ude på fjorden. En af vores kammerater var ved at gå ned. Men reddet blev  han og også vi, heldigvis, fordi en, der hed Henning Mortensen, så det ske og roede ud til os i sin lille robåd og fik os i land. 

– Det var et friere liv dengang. Der stod ikke en række pædagoger og fortalte os, vi skulle have svømmeveste på. Det var livet dengang, på godt og ondt, siger Arne Andersen.

– Dengang var der kun gammeldags lokummer. Der var fem af dem ved forsamlingshuset, for der kom jo tit mange mennesker. Ved siden af var der et vaskehus. Min mor vaskede en gang om måneden i gruekedlen, og når hun var færdig med at vaske, kom jeg i bad, for her var jo varmt vand, ellers havde vi kun koldt vand i hanerne. 

– Vi kom ikke så tit i bad, og mit tøj var for det meste aflagt tøj, som min mor syede om. Der var ingen penge dengang. 

– LIvet var nok lidt hårdere.

– Vi havde ikke fjernsyn eller mobiltelefoner. Underholdning var for os at være sammen med venner og familie og gå til forestilling i forsamlingshuset eller nogle gange til bio inde i Kolding.