Støt Nærnyt
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
FEDTEMØG: - Algeeksplosion i Kolding Fjord er et tidligt signal om en forestående sommer med iltsvind
Sommeren og varmen er her ikke endnu, men “fedtemøget” er her.
Allerede.
Og det varsler en hård, “rædselsfuld” sommer for Kolding Fjord.
En døende havbund med planter, skaldyr og fisk, der snapper efter vejret.
Det var slemt i 2023.
Og det bliver værre i år, forudsiger Koldings formand for natur og miljø, Jørn Chemnitz (SF), der er stået frem i landsdækkende medier og har slået alarm.
Nu gentager han advarslerne over for Nærnyt og påviser ved et besøg i kanten af Kolding Fjord signalerne på en algeeksplosion, der er i gang.
En normal brunalge er glat og nærmest fløjelsblød at røre ved, ser sund ud og lugter godt af frisk havvand.
Til sammenligning er den brunalge, som Jørn Chemnitz samler op fra fjordkanten et sted midt mellem Hotel Koldingfjord og Schäferhuset, slimet, lugter af svovl og råd og er dækket af noget, der tydeligvis er fremmed for planten.
– Det er fedtemøg, forklarer naturformanden.
Når han dypper algeplanten i vandet og ryster den, bliver vandet grumset.
– Fedtemøg er det tydeligste signal om en forestående sommer med iltsvind i fjorden, og allerede her sidst i maj måned er forekomsten af fedtemøg i fjorden let at påvise, siger Jørn Chemnitz.
– Mængden af fedtealger vil mangedobles i takt med mere lys og varme, som sommeren skrider frem, forudser naturformanden.
ÅRSAGER: EKSTRAORDINÆRE MÆNGDER AF REGN SAMT LANDBRUGSAFTALE
– Hvorfor går det særlig galt i år!
Jørn Chemnitz peger på to årsager til den truende udvikling i Kolding Fjord.
– Vi har i vinter og det tidlige forår haft ekstraordinære mængder af regn, der efterlader markerne våde.
– Når der falder ny voldsom regn, skylles næringsstoffer fra markerne i større mængder ud i vandløb og videre ud i fjorden.
– Med de store nedbørsmængder har mængden af spildevandsoverløb også været langt større end normalt. Næringsstoffer derfra udgør dog kun en meget lille del af den samlede mængde.
– I forhold til kloakoverløb er det primært bakterier fra overløbene, der udgør et problem og det især for de, som bader i fjorden.
– Vi må også pege på en landbrugslovgivning, der er gået galt. I 2016 fik landbruget i den såkaldte landbrugspakke lov til lat forøge mængderne af kvælstof, som kunne udledes til danske farvande.
– Lars Løkke Rasmussen, der var statsminister på det tidspunkt, har for nylig erkendt, at udledningerne af kvælstof har været mere omfattende, end man forventede.
– Videnskab og eksperter, som dengang advarede mod udviklingen, har desværre fået ret.
FAKTA OM FEDTEMØG
Fedtemøg er en fællesbetegnelse for masseforekomster af forskellige algearter, som hæfter sig på sten, fjordbund, skaldyr og planter.
Fedtealgerne vokser videre i løs tilstand og kan blive store og trevlede og omvikle og overmande sunde fjordplanter som brunalger og ålegræs.
Fedtemøg skaber ubalance i vandmiljøet ved at skygge for andre alger og havgræsser, som ender med at dø ud, så vandområder bliver fattige på sunde planter.
Fedtemøg suger ilt ud af vandet, hvilket medvirker til at dræbe rejer, krabber, snegle og fisk.
Fedtemøg lever af næringssalte, som primært stammer fra landbrugets spredning af gødning, og som under kraftig regn skylles fra marker ned i vandløb og åer og derfra videre ud i fjorde og farvande.
Der har været sået tvivl om kvælstoffets oprindelse og således om hvem og hvad, der er hovedårsag i spørgsmålet om iltsvind i de indre danske farvande.
Uafhængige, videnskabelige undersøgelser påviser igen og igen, at den væsentlige udleder af kvælstoffer til fjorde og farvande er landbruget, som ifølge målinger står for cirka 70 procent af kvælstofmængderne.
Spildevand fra kommuner udgør en lille del af kvælstofmængderne, der udledes.
FOKUS: EN DØENDE KOLDING FJORD
Det er ingen overdrivelse at sige, at Kolding Fjord er døende af iltsvind. For ikke så mange år siden var fjordens kanter og strande bevokset med grønt ålegræs, som nu er forsvundet.
I stedet ser du død og brun fjordkant med brunalger, som svømmer i “fedtemøg”.
De tidligere, naturligt store bestande af rejer, krabber og fisk som skrubber, andre fladfisk, torsk og ålekvabber er stærkt reducerede eller helt væk, hvilket også har taget livet af fiskeri i fjorden.
Det er særligt sørgeligt i betragtning af, at Strandhuse oprindeligt var et fiskerleje, hvor befolkningen levede af fjorden og dens fisk.
Den døende Kolding Fjord kom for alvor på dagsordenen, da en fritidsdykker sidste år kunne offentliggøre chokerende videoptagelser fra et 40 minutters dyk i oktober 2023 midt i Kolding Fjord – 300 meter ud og retur ud for badebroen ved Lyshøj Allé.
Fritidsdykker Ulrik Vendelbo kommenterede: – Det værste, jeg har set!
Koldings formand for natur og miljø, Jørn Chemnitz (SF) er stået frem i landsdækkende aviser og har slået alarm over udviklingen i indre danske farvande. Nu gentager han advarslerne over for Nærnyt og påviser ved et besøg i kanten af Kolding Fjord signalerne på en algeeksplosion, der er i gang i fjorden. Foto: Nærnyt
Fedtemøg er en fællesbetegnelse for masseforekomster af forskellige algearter, som hæfter sig på sten, fjordbund, skaldyr og planter. Jørn Chemnitz viser et eksempel med en sten fra kanten af Kolding Fjord. Foto: Nærnyt
En normal brunalge er glat og nærmest fløjelsblød at røre ved, ser sund ud og lugter godt af frisk havvand. Til sammenligning er den brunalge, som Jørn Chemnitz samler op fra fjordkanten et sted midt mellem Hotel Koldingfjord og Schäferhuset, slimet, lugter af svovl og råd og er dækket af noget, der tydeligvis er fremmed for planten. Foto: Nærnyt
Fedtealger i vandkanten ved Kolding Fjord. Algerne vokser videre i løs tilstand og kan blive store og trevlede og omvikle og overmande sunde fjordplanter som brunalger og ålegræs. Foto: Nærnyt.
Fedtealger i vandkanten ved Kolding Fjord. Algerne vokser videre i løs tilstand og kan blive store og trevlede og omvikle og overmande sunde fjordplanter som brunalger og ålegræs. Foto: Nærnyt.
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk
En tradition ved Lyshøj Allé varsler hver december julens komme
ByRedaktørdecember 1, 2024LAVBUNDSPROJEKT: Målrettet indsats skal genoprette oprindelige, naturlige vandforhold i drænede marker og...
ByRedaktørseptember 30, 2024BADEBROEN SIKRES: - Vi satte en proces i gang, og nu står...
ByRedaktørseptember 10, 2024VISIONER: Koldings borgmester og politikere gav input. Milepæl i forløbet med udarbejdelse...
ByRedaktørseptember 6, 2024
Hej Ulrik
Har stor respekt for dit arbejde med Nærnyt.
En gevinst for lokalområdet.
Når du skriver ‘vi’ og vores mission, hvem er ‘vi’ så?
Er dit arbejde lagt ind under Lokalrådets arbejde eller arbejder du alene med nyhedsdækningen.
Vh.
Else
Hej Else
Tak for dine bemærkninger!
Og tak for din interesse for avisen!
Du spørger, hvem Nærnyt repræsenterer?
Vi er uafhængige af Lokalrådet, men arbejder i mange henseender frem mod de samme mål, nemlig et aktivt nærsamfund, hvor vi alle føler os hjemme, og hvor vi alle tager ansvar.
Nærnyt er stiftet og startet af mig – Ulrik – der er redaktør og alt-mulig-mand, men målet er, at gå fra “one man army” til en egentlig gruppe eller organisation, for uden denne kan avisen mere langsigtet ikke trives og overleve.
Vi har allerede et advisory board – https://naernyt.dk/advisory-board/ – og en medlemsorganisation – https://naernyt.dk/vare/medlemskab/ – hvis formand er anders frey – og i efteråret 2024 begynder vi at holde åbne redaktionsmøder, hvor læsere inviteres til at diskutere forslag til artikler og være med til at tilrettelægge og styre den redaktionelle indsats.
Vi er således stadig i en opstartsfase – og vi siger tak og velkommen til al den hjælp, vi kan få – både i form af praktisk hjælp som i form af penge-bidrag – https://naernyt.dk/stoet-naernyt/
Tak og mange hilsner
Ulrik, redaktør, Nærnyt