AFFALDSGEBYR: – Det ærgrer os. Det er ikke rimeligt. Og det slider på vores motivation, siger butikschef Henry Ebsen, Lumi Genbrug på Lyshøj Allé
Det hedder “Genbrugsplads”.
Fordi genbrug indgår centralt i løsningen på vores allesammens og Kolding Kommunes problem med stigende affaldsmængder.
De hedder “Lumi Genbrug”, for det er lige præcis, hvad de gør.
Hos Lumi Genbrug i Strandhuse modtager de ting og sager, som folk er klar til at smide ud, sorterer dem, reparerer på dem og præsenterer dem pænt i butikken.
Lumis indsats tjener til at gøre ting, som ellers var endt som affald, til varer, der kan tage en tur til ude i husholdninger, hvor de kan have forlænget nytte for familier.
Men Lumi ender altid med en vis lille mængde ting, der ikke kan genbruges.
Og denne lille resterende mængde af ting er blevet til en ærgrelse for Lumi-butikken og dens frivillige medarbejdere og et stridspunkt mellem genbrugsfolkene og Kolding Kommune.,
Trods butikkens fine formål og samfundsnyttige indsats bliver Lumi Genbrug af Kolding Kommune mødt med, hvad de selv betegner som store og uretfærdige gebyrer, som Lumi må betale hver gang medarbejdere kører til Koldings genbrugspladser med restmængder.
– Det ærgrer os. Det er ikke rimeligt. Og det undergraver vores motivation, siger butikschef Henry Ebsen, Lumi Genbrug på Lyshøj Allé, til Nærnyt.
Når Lumis folk sorterer modtagne ting, er der altid en vis mængde, der ikke opfylder butikkens betingelser for god genbrugsvare, og som derfor bliver kasseret, forklarer Lumi-butikschefen.
Hvis disse kasserede ting var blevet afleveret på en genbrugsplads af deres oprindelige ejer, ville der ikke falde gebyr.
Men det gør der, når Lumi Genbrug afleverer dem, og det er der ikke rimelighed i, siger Henry Ebsen.
– Vi gør en stor frivillig indsats, der bidrager til mærkbar reduktion af den samlede affaldsmængde i Kolding Kommune, og vi oplever, at vi bliver straffet for det, siger han.
Forklaringen er naturligvis, at Lumi har status af virksomhed – som skal betale gebyr for at slippe af med affald – mens private familiers aflevering af affald på genbrugspladser er gebyrfri.
Men den køber Lumi-chefen ikke.
– Vi producerer ikke affald, vi reducerer mængden af affald.
– Vi har i otte år kunnet aflevere affald i Kolding Kommune uden at skulle betale for det. Nu er der gebyr på. Hvorfor?
– Vi har seks frivillige medarbejdere, der sorterer ting fra, som vi ikke kan bruge, ud i ti affaldsfraktioner og kasser, så vi kan aflevere det korrekt.
– Vi føler, vi får en straf, når vi to gange hver uge afkræves 200 kr. for at aflevere affald, som er sorteret, og som ikke er vores.
– Vi får en regning for det store arbejde, vi gør for kommunen, og jeg håber, at der er forståelse i Kolding Kommune for, at disse gebyrer må høre op, siger butikschef Henry Ebsen, Lumi Genbrug i Strandhuse.
FAKTA OM LUMI GENBRUG
Lumi Genbrug er beliggende på Lyshøj Allé 6 i Strandhuse i den tidligere Aldibutik.
Åbningstider er kl. 13-17 på hverdage og kl. 11-14 på lørdage. Søndage lukket.
Lumi er kort for Luthersk Mission. Lumi Genbrug er en genbrugsbutik, hvis overskud støtter humanitært arbejde og mission både i Danmark og internationalt.
Lumibutikken på Lyshøj Allé forventer at sende en halv million kroner ubeskåret videre hvert år til disse formål.
Lumi Genbrug åbnede butik i Strandhuse i december 2023 efter i en årrække at have haft placering på Mosevej i det sydlige Kolding by.
– Vi gør en stor frivillig indsats, der bidrager til mærkbar reduktion af den samlede affaldsmængde i Kolding Kommune, og vi oplever, at vi bliver straffet for det, siger butikschef Henry Ebsen, Lumi Genbrug. Her Henry Ebsen ved åbningen af Lumi i Strandhuse 2. december 2023. Foto: Nærnyt.
Lumi er beliggende på Lyshøjtorvet, Lyshøj Allé 6, Strandhuse, i den tidligere Aldi-butik. Foto: Nærnyt.
Møbler. Foto: Nærnyt.
Modetøj. Foto: Nærnyt.
Legetøj. Foto: Nærnyt.
Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!
Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk
LAVBUNDSPROJEKT: Målrettet indsats skal genoprette oprindelige, naturlige vandforhold i drænede marker og...
ByRedaktørseptember 30, 2024BUTIKSLUKNING: Dagligvarekoncernen Dagrofa har i tre måneder forgæves jagtet en ny købmand...
ByRedaktørseptember 24, 2024BADEBROEN SIKRES: - Vi satte en proces i gang, og nu står...
ByRedaktørseptember 10, 2024VISIONER: Koldings borgmester og politikere gav input. Milepæl i forløbet med udarbejdelse...
ByRedaktørseptember 6, 2024
Skriv din kommentar