Åh, nej! Vores alle sammens mini-delfiner dør i tusindvis

Du ser det i en brøkdel af et sekund. Vandoverfladen brydes af en rygfinne. Du har måske selv oplevet det ved kig ud over Kolding Fjord. 

Nu tyder en ny undersøgelse på, at det smukke glimt af undervandslivet i farvandene omkring os bliver sjældnere. 

En ny fælleseuropæisk undersøgelse af bestande af hvaler viser, at bestanden af marsvin i de indre danske farvande er nede på cirka 14.000 marsvin.

Det er er et langt lavere tal end optællinger viste i 2012 og 2016, hvor der blev registreret cirka 40.000 marsvin i de samme farvande. 

I Danmark er optællingen en del af den danske nationale overvågning af hvaler, som udføres af et forskerteam ved Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet.

Optællingen gælder to af tre danske havområder, nemlig Nordsøen med Skagerak og Bælthavene, herunder Lillebælt og Kolding Fjord. 

Mens antallet af marsvin er faldet drastisk i de indre danske farvande, er bestanden heldigvis stabil i Nordsøen, hvor der findes 350.00 marsvin, siger undersøgelsen.

Marsvinet er således ikke ved at uddø i vore farvande, men det ser slemt ud for den gruppe af dyrene, der  lever i de snævre farvande, og som er tættest på os, herunder i Lillebælt og i fjorde som Kolding Fjord. 

FORSKERNE UDPEGER 2 HOVEDÅRSAGER TIL AT MARSVINEBESTANDEN TRUES
Forskerne peger også på årsager til, at marsvinebestanden er i tilbagegang. 

Det handler måske ikke overraskende om, at menneskers adfærd kolliderer med dyrenes naturlige vaner og levevis. 

Forskerne peger på to fundamentale fejltagelser, vi gør, og som vi må holde op med at gentage, hvis vi ønsker at bevare marsvin i vore indre farvande.

• • Larmen fra motorbåde – motorstøj forstyrrer marsvinenes evner til at navigere og fange bytte. Jo hurtigere bådene sejler og på jo lavere vand, desto værre
  • Iltsvind – betyder, at fisk dør og dermed forsvinder næringsgrundlaget for marsvin

Når bestanden falder, skyldes det, at dyret har svært ved at finde nok føde, forklarer Jacob Nabe-Nielsen, der er professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Han forsker i marsvinets adfærd og populationsudvikling og har gennem årene stået for mange undersøgelser, der kortlægger marsvinet muligheder for overlevelse under den moderne verdens vilkår.

– Iltsvind i fjordene gør, at der ikke længere er nogen fisk at spise. På dybt vand har fiskeskibene trawlet havbunden helt i smadder, så her kan marsvinene heller ikke leve længere, siger han.

– Det gør, at dyrene nu mest findes på lavere vand ved kysterne. Herinde har de det også svært, for netop her er bådtrafikken størst. Larmen fra små motorbåde har en frekvens, der forstyrrer marsvinets ekkolokalisering, og det gør det svært for dem at fange føde.

Sammen med en række kolleger har Jacob Nabe-Nielsen kortlagt både bådtrafikken og marsvinenes bevægelser, og tallene viser, at der er allerflest små både lige der, hvor marsvinene har mest brug for fred og ro.

PROBLEMET ER VÆRST MED VANDSCOOTERE OG HURTIGTSEJLENDE MOTORBÅDE
Motorbåde påvirker marsvinenes adfærd, selv når de sejler relativt langsomt, hvilket vil sige omkring 10 knob, siger professor Jacob Nabe-Nielsen. 

Dataene viste, at vandscootere sejlede hurtigst. Dernæst kom de små motorbåde og til sidst sejlbådene, som udgør et mindre problem. 

– Motorbåde skal holde sig væk fra eller reducere hastigheden dramatisk i de områder, hvor vi vil beskytte marsvinene. Det behøver ikke at være store områder. Man kan fx vedtage, at motorbåde ikke må sejle tættere end to kilometer på kysten, siger han.

Især forårs- og sommermånederne er kritiske. Her får marsvinene nemlig kalve. Det er imidlertid også de måneder, hvor der er mest motorbådstrafik.