75 får græsser på markerne ved Drejens Naturstier, lige neden for Rugmarken

På afstand ser det ud som om, at markerne er sået til med grå og sorte og hvide prikker.

Når man kommer nærmere, forstår man, at det drejer sig om en stor fåreflok. 

Som er flyttet ind på gæstebesøg på markerne neden for Rugmarken, Nr. Bjert, op og ned ad Drejens Naturstier. 

Flokken tæller 75 får ialt, og formålet med deres ophold er at afgræsse markerne, før disse ved forårets begyndelse igen overgår til almindelig landbrugsdrift. 

De fleste af dyrene i fåreflokke er af racen spælsau, men mange af fårene er blandinger. Der er nok ti forskellige slags får i flokken ved Rugmarken, fortæller fårenes ejer, fåreavler Torkild Kjær til Nærnyt. 

Han er fuldtids fåreavler, har cirka 350 får og udfører naturpleje med får og geder med base i sit landbrug Mosevangen i Gesten ved Vejen. 

Derudover er han fåreklipper og udfører denne tjeneste overalt i Danmark. 

Hvis vi havde sat næsen op efter at se påskelam på markerne ved Drejens Naturstier dette forår, så må fåreavleren desværre skuffe vores forventninger.

Fårene ved Nr. Bjert er enten golde, det vil sige, at de ikke kan få lam, eller gimmerlam, som er får, som er for unge til at blive mødre. 

Lam bliver i vore dage ikke længere født på åben mark og under åben himmel, fordi det er for risikabelt, fortæller Torkild Kjær. 

– Ræven kan tage de nyfødte lam, og det vil vi undgå, siger fåreavleren. 

Derfor bliver det på landbruget i Gesten, at hans får får lam dette forår.

Torkild Kjær forventer at udvide sit samlede dyrehold med cirka 200 nyfødte lam i marts og april, og det er lam, som alle vil komme til verden indendørs i Torkild Kjærs stalde. 

Omtrent samtidig er det slut med fårenes ophold og græsning på markerne ved Rugmarken.

I slutningen af marts forventer Torkild Kjær at flytte dyrene væk igen. 

FAKTA OM SPÆLSAUFÅR
Sau betyder får på norsk. Spælsau er en fårerace fra Norge. Mange anser Spælsau for at være den oprindelige fårerace i Norge. Det er en af ​​de nordeuropæiske korthalede fåreracer. Den er godt tilpasset klimaet og går helt tilbage til jernalderen som husdyr. Ved analyser af fibre fra vikingeskibes sejl og fra Egtvedpigens tøj er der fundet fibre, der svarer til Spælsau. Spælsau er med sin bunduld og dækhår en særdeles hårdfør race, hvilket gør dem velegnede til at gå ude året rundt. (Kilde: Wikipedia og Spælsauforeningen).

TRE INDTÆGTSKILDER FRA FÅREHOLD
Der lever omkring 100.000 moderfår i Danmark fordelt på cirka 30 racer til kød-, mælke- og uldproduktion. Kød er den største indtægtskilde fra fårehold, men dertil kommer salg af fåreskind og fåreuld. Der er et gammel ord, der går mellem fåreavlere, at “Kød, skind og uld er fåreavlerens guld”. Og det holder, siger Torkild Kjær. 

SÅDAN FÅR VI PÅSKELAM 
Et ungt hunfår, der endnu ikke har fået lam, kaldes et gimmerlam. Får og gimmerlam bliver kønsmodne, når de er 6- 8 måneder og vædderen lidt før, når han er 4 – 6 måneder. Hun kommer i brunst for hver 17 dag, indtil hun er blevet ilæmmet (bedækket). Får er drægtige i 5 måneder og får normalt 1-2 lam. Så sæt vædderen til fårene i oktober, november, og du får påskelam.