700 kvadratmeter og dobbelt så meget plads! Bøgerne viser ansigt i stedet for at vende ryggen til! Du må læse inde og ude! Du må rulle rundt på gulvet! Lyshøjskolens børn står i kø i nyt skolebib for at låne og læse!

I din barndoms skolebibliotek stod bøgerne tæt ved siden af hinanden på hylderne og vendte ryggen til.

Nu viser bøgerne ansigt!

Oplev en kæmpe forskel, når du går ind i Lyshøjskolens nyindrettede og stærkt udvidede skolebibliotek.

Hundrevis af bogforsider står og “råber”.

Kom  og tag mig!

Kom og prøv mig!

Kom og læs mig!

Skolebiblioteket gennemgik sidste år i forbindelse med udvidelse af Lyshøj Nord en stor omlægning og nu, et halvt år senere, ser bib-projektet ud til at indfri forventninger og mål.

At være et levende læseunivers, hvor indretning og aktiviteter skaber oplevelser for børnene med bogstaver, ord og læsning. 

Lyshøj holder fast ved det gamle navn, skolebibliotek, fordi alle ved, hvad dét er. 

Men ellers er meget forandret. 

BØRN TÆNKER MED KROPPEN – DERFOR NY OG ANDERLEDES INDRETNING AF BIB
Skolebiblioteket er udvidet fra 250 kvadratmeter til 700 kvadratmeter. En gårdhave med insekthotel og bistade og blomster og planter lukker naturen ind.

Den nye indretning af skolebiblioteket bygger  også på tanken om, at bevægelse og aktivitet er fundamental for børn.

Der er plads til berøring og udfoldelse i det nye bib med åbne gulve og store puder, hvor børn kan slænge sig, hygge sig eller trille rundt ud fra erkendelse af, at børn har brug for at bevæge sig mere end at sidde stille. 

Fordi børn tænker med kroppen.

Læsning involverer hele kroppen, hvad enten børn bruger hænderne til at forstå et bogstavs form eller smager på lyden, når de udtaler eller staver nye ord.

Indretningen følger børns sproglige udvikling og kombinerer sproget med motorik og sanser undervejs, og erfaring viser, at jo mere kroppen er involveret, jo bedre husker vi.

Der er plads til at samle klasser eller grupper af børn til oplæsning. Skolebib er nu et aktivt opholdsrum, hvor det i gamle dage mere var et sted, hvor man alene kom for at finde og få udleveret en bog. 

BØGER, BØGER, BØGER – DE ER SUPERVIGTIGE

– Betyder bøger stadig noget? 

– Ja, bøger betyder stadig rigtigt meget, og en stor del af vores økonomi går fortsat til rigtige, fysiske bøger, forklarer skolebibliotekar Lotte Danielsen, Lyshøjskolen. 

Lærerstab, skolebibliotek og skoleledelse har i samarbejde to store, fundamentale mål, når det gælder vores børn, nemlig som nummer et at lære børn at læse og som nummer to at fastholde de større børn i at læse –  og læse længe og grundigt. 

Det er især den sidste målsætning, der er under pres i vor tid, hvor børn og unge jages hidsigt af ufattelige mængder af korte og uimodståelige stimuli, ikke mindst fra telefoner og sociale medier. 

I forhold til den elektriske verdens tilbud af straksoplevelser er det en udfordring at tale til mange unge om nødvendigheden af at læse bøger, som er langsomme, og hvor belønningen måske først kommer efter timers eller dages asen med bogstaver og ord. 

Men bogen er uundværlig fordi: 

– Vores erfaring er, at den fysiske bog fastholder børnenes læsning bedre end noget andet medie.

– Vi arbejder benhårdt på at skabe gode læseresultater og effektiv tilegnelse af kundskaber, og til de formål er den traditionelle trykte bog uundværlig, siger Lotte Danielsen.

BØGER HANDLER OM FASTHOLDELSE – PÅ EMNE OG OPMÆRKSOMHED
– Bøger handler om fastholdelse. Til sammenligning er det på computeren oftest en kortere periode, man læser. Vores børn skal trænes i den form for læsning, der giver dem grundig viden, ægte indsigt og kompetencer på højeste niveau, og den slags læsning er bogen mester i at tilbyde.

– Når eleverne kommer ind på biblioteket, er der lagt planer for hvilke bøger og temaer, der tilbydes. Derfor kan vi lykkes med at ramme plet i forhold til den enkelte elev og vække eller støtte en interesse. Hvis man bare hiver bøger ned fra hylderne, er det ikke sikkert, man lykkes, for så har man måske heller ikke hjertet med i det, man præsenterer.

– Det er heldigvis opadgående, at børn interesserer sig fakta, når det er skrevet på deres niveau. Fakta fanger. Så vi bruger faktabøger til at modarbejde den tendens vi ser, at de ældre elever – og især drenge – har det med at slippe deres læsning. De har lært at læse, men deres læsning bliver ikke vedligeholdt.

– Her er faglitteraturen noget godt og attraktivt, som vi kan tilbyde. Unge har en interesse i at blive klogere på ting og emner, som de selv vælger, om det så er at vide en masse om fodbold, regnskoven eller heste og ridning. 

NÅR BØRN SPØRGER: MÅ JEG LÆSE DEN ÉN GANG TIL?
– Jeg synes, vi har en god læsekultur. Hvad angår de ældre elever på udskolingen er det klart hårdere at holde dem fast, for de har rigtigt travlt med sport og telefoner, og især gaming fylder rigtigt meget.

– Mange unge siger også: Det interesserer mig ikke at læse . Så er det lettere at få de yngre børn til at læse. De har lysten til det og suser ned og finder bøger og spørger: Må jeg læse den en gang til? Det er sjældent, jeg hører nogen i udskolingen sige det.

– Lyshøjskolen ligger fagligt og pædagogisk i top, men det betyder ikke, at børnene automatisk er motiverede for at læse. Den gryde skal konstant holdes i kog.

FAKTA: RÅD TIL FORÆLDRE: LÆS MED DIT BARN
Skole og skolebibliotek kan gøre meget, men du som forælder kan gøre mest! Plant gode læsevaner tidligt. Du fremmer dit barns tidlige erfaringer med skriftsprog og bøger gennem højtlæsning, samtale og leg med bogstaver. Det kan både være hjemme, i dagpleje, vuggestue, børnehave eller på biblioteket.

Forskning viser, at tidlig sprogtilegnelse giver en god start på livet, fordi børn:
• får et større ordforråd
• bliver bedre læsere
• bliver mere empatiske
• klarer sig bedre i skolen
• bliver bedre til at fokusere
• udvikler abstrakt tankegang

FAKTA: OM BETYDNINGEN AF BØGER
“I 99 procent af menneskehedens historie kunne ingen læse eller skrive. Opfindelsen var endnu ikke gjort. Al viden blev givet videre med det talte ord. Bøger ændrede dette. Bøger, som kan fås til små penge, gør os i stand til at stille præcise spørgsmål til fortiden, at trække på  menneskedens samlede mængde af visdom, at forstå andres synspunkter og perspektiver, og ikke kun dem, der sidder på magten, at spekulere og fundere over indsigter, som vi har fået fra naturen, fra de bedste hjerner, fra hele verden  og fra hele vores historie. Bøger giver forlængst døde personer mulighed for at tale direkte til os. Bøger kan være med os overalt. Bøger er tålmodige, når vi er langsomt opfattende, fordi vi kan læse de svære afsnit lige så mange gange, vi har brug for, og bøger skælder os aldrig ud for vores fejl og mangler. Bøger er alt i alt vores nøgle til at forstå verden og være aktive deltagere i vores demokrati.”
Kilde: The Demon-Haunted World: Science as a Candle in the Dark. Af Carl Sagan og Ann Druyan, 1995 (Oversættelse: Nærnyt).