lørdag , 2 november 2024
Forside NærAVISEN 3.000 eksemplarer! 36 sider! A5 format! I næste uge får du en ny avis i din postkasse!
NærAVISENOm Nærnyt

3.000 eksemplarer! 36 sider! A5 format! I næste uge får du en ny avis i din postkasse!

AVISLIV: En trykt avis, der handler alene om vores område, udkommer til alle husstande i Strandhuse, Nr. Bjert og Drejens. Den hedder NærAVISEN og er søsteravis til internetavisen Nærnyt

Sådan ser den ud, den ny avis, NærAVISEN, som handler om vores område, og som kommer i din postkasse inden for de næste ti dage. Foto: Nærnyt

Der er ingen grund til, at vores område skal stå tilbage for andre bydele i Kolding. 

Bramdrupdam har LOKALAVISEN Bramdrupdam.

Almind-Viuf har LOKALAVISEN Almind/Viuf.

Sdr. Bjert har Bjert-Stenderup Avis. 

Og nu får Strandhuse, Nr. Bjert og Drejens også sin egen avis: NærAVISEN!

Den kommer som trykt avis med 36 sider i A5-format i 3.000 eksemplarer til alle husstande i vores område i Strandhuse, Nr. Bjert og Drejens. 

Du får avisen i postkassen eller ind ad brevsprækken inden for de næste ti dage. 

NærAVISEN udgives af Drejens Medier, som også udgiver internetavisen Nærnyt, og spørgsmålet er naturligvis:

– Hvorfor en avis lige nu – og hvorfor en trykt avis! 

– Fordi vores område er dejligt at bo og leve i og fortjener sin egen avis – og en trykt avis, fordi vi ønsker at komme ud til alle husstande og familier, siger avisstifter og redaktør, Ulrik.

– Vi ønsker at give vores område en stemme og derved bidrage til at udvikle og styrke aktiviteter, foreningsliv, erhverv og ikke mindst sammenhæng i vores aktive og naturskønne nærområde, siger han.

Hans fulde navn er Nils Ulrik Pedersen, han er pensioneret journalist (DJ) og selv beboer med sin familie på Drejens. 

NærAVISEN bringer i første nummer artikler om iværksættere og erhverv, kulturbegivenheder og sport – og som noget helt nyt har avisen sin egen specialdesignede kryds-og-tværs, der indeholder stikord med udgangspunkt i nære og lokale emner, steder og personer. 

Forholdet mellem redaktionelt indhold og annoncer er 50/50, og avisstifteren betoner vigtigheden af annoncørernes bidrag. 

– Vi har mødt overvældende opbakning fra virksomheder, butikker, foreninger og kulturelle institutioner i vores nærområde til at udgive en trykt avis. 

– Det kræver en stor investering at producere en trykt avis. Avisens annoncører er centrale i forhold til at sikre det økonomiske og praktiske grundlag for, at det kan ske, og det er vi taknemmelige for. 

Eftersom NærAVISEN har nært og lokalt fokus, er det naturligt, at den benytter lokale leverandører, og Næravisen bliver da også trykt og fremstillet af trykkerivirksomheden FROMGrafisk i Kolding. 

Med den store opbakning avisen har mødt fra foreninger, butikker og virksomheder åbnes perspektivet for, at NærAVISEN vil kunne udkomme fire gange årligt i takt med sæsonerne forår, sommer, efterår og vinter. Derom er der dog ikke truffet endelig beslutning. 

NærAVISEN bliver omdelt til alle husstande af Drejens Medier Distribution. Omdelingen starter tirsdag 26. marts 2024, og distributionens medarbejdere vil komme til veje og vænger i det tempo, man har kapacitet til. 

Med i omdelingen er to flyers, en fra Kolding Roklub om klubbens nye status som coastal rocenter for Danmark, og en fra Trapholt, museum for moderne kunst, møbelhåndværk og design, om fordele, der knytter sig til at være medlem af Klub Trapholt. 

NærAVISEN og flyers bliver endvidere frit tilgængelige fra foreningslokaler, butikker, virksomheder og kulturinstitutioner i vores område. 

NÆRAVISEN – KONTAKT AVISEN 
NærAVISEN inviterer alle vores områdes foreninger, virksomheder, institutioner og andre til et konstruktivt samarbejde om at udvikle vores fælles område, dets infrastruktur, dets sammenhængskraft og beboernes oplevelse af samhørighed og tilknytning.

Har du og din forening eller organisation oplysninger, I gerne vil bringe videre til vores læsere, vent ikke med at kontakte NærAVISEN – vi er der til samme formål

Se og læs mere om NærAVISEN – Bemærk: NærAVISENs artikler bliver tilgængelige fra 29. marts 2024

Kontakt NærAVISEN!

Sådan ser den ud, den ny avis, NærAVISEN, som handler om vores område, og som kommer i din postkasse inden for de næste ti dage. Foto: Nærnyt

Sammen med NærAVISEN uddeles flyer for Kolding Roklub. Flyer handler om Kolding Roklub som nyt rocenter for costal roning. Foto: Nærnyt


Sammen med NærAVISEN uddeles flyer for Trapholt, museum for moderne kunst, møbelhåndværk og design. Flyer handler om de mange fordele, der er knyttet til at være medlem af Trapholt i Klub Trapholt. Foto: Nærnyt

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler om lignende emner

Manden bag badebroen: “Umuligt” er ikke et ord, som Kim Andersen kender

Det var Kim Andersen fra Strandhuse, der fik idéen til badebroen ved...

Fanger billedet dit øje? Trapholtmalerne udstiller under Åbne Atelierdage 26.-27. oktober 2024

Trapholtmalerne udstiller egne værker under Åbne Atelierdage 26.-27. oktober 2024 på Trappergården

Tillykke Nærnyt! 1 år! 296 artikler! 50.000 læsere! 136.000 visninger! Uændret mission: Gennem viden skaber vi engagement!

FØDSELSDAG: Mange landsbyer og lokalområder har en byavis, der ligesom kirkeblade udkommer...