16.000 lys. 35 år. Henning og Lis Lyhne plantede et træ. I dag er det et julevartegn for Strandhuse

16.000 elpærer. Et 20 meter højt træ. Lyskæder omhyggeligt viklet om træets grene, så træets struktur træder smukt frem. Et træ, der breder sine “arme” ud og rækker mod himlen. Et lysende symbol i decembers mørke.

Træet ved Lyshøj Allé har haft lys på i 35 år. I december. I alle år siden 1988.

Dengang, ved plantningen, et lille træ, der knapt kunne anes af de tusinder, som dagligt passerer op og ned ad den stejle Lyshøj bakke.

Men træet slog rod, voksede og blev med årene et lysmonument, som alle bemærker, og ingen vil undvære. 

Det er ikke for meget at sige, at træet er blevet julevartegn for Strandhuse. 

Først når træet ved Lyshøj Allé bliver tændt, er det rigtig jul!

DEN SAMME ELEKTRIKER HVERT ÅR
– Det var så lille, fortæller Lis Lyhne og viser med hånden, hvor stort – eller lille – træet var, da de plantede det. 

– Vi satte lys på fra den første jul, og i de tidlige år kunne vi let flette kæder på grenene, større var det ikke. Senere måtte vi have en trappestige frem. Men træet voksede og voksede. Til sidst sagde jeg: Nu stopper vi, vi falder ned og brækker et ben, hvis vi bliver ved!

– Så fik vi en elektriker til at komme. Den samme  elektriker, Mogens, kommer nu hvert år med en lift, og han ved nøjagtigt, hvordan vi vil have det. 

– Vi vil ikke have, at det bliver kørt sådan her!

Lis Lyhne virrer med hænder og arme og indikerer noget, der er rodet og på kryds og tværs. 

– Nej, alle ledninger skal køre langs grenene, så det er træets form og struktur, man ser, og det gik min mand meget op i. 

Lyskæderne bliver siddende, træet vokser og hvert år føjes nye kæder til. 

– Der er kommet 17 nye ledninger på i år, hver af dem med 100 nye lys. Mogens var her med lift to dage sidst i november for at gøre træet klar til jul 2023. 

HUUUSH, MAN KAN NÆSTEN HØRE STRØMMEN SLÅ TIL
Træet tændes pr. tradition 1. søndag i advent eller på datoen 1. december, alt efter hvilken der kommer først. 

Det betyder, at træet lyser i hele adventstiden og i hele december. 

Juletræet har et panel helt for sig selv i Lis Lyhnes elskab. Hun tænder og slukker for alle ledninger og 16.000 pærer på én gang med en enkelt knap, som hun kan slå til og fra. 

– Det er gammeldags elpærer, og når de springer, bliver de skiftet. Hvis der er flere pærer, der er gået på en ledning, så er det tid til en ny ledning, forklarer Lis Lyhne. 

Hun har tænkt på at skifte til LED, men det ville koste en formue,

– I stedet sparer vi på strømmen ved at begrænse tændingstiden til de mørke timer, hvilket jo også giver mening, forklarer hun. 

Hun tænder for træet kl. 16 og slukker kl. 23. Om morgenen kl. 6.30-8.30. Og alle lys tænder på èn gang. 

– Huuuush! Man kan næste høre strømmen begynde at køre!

JULEVARTEGN, MEN TRÆET VAR ALDRIG TÆNKT SÅDAN
Lis og Henning Lyhne tændte i sin tid træet for at glæde sig selv og andre, der måtte se med, men tænkte aldrig over, hvad det skulle blive til.

En juletradition for naboer på Kobbelvænge og forbipasserende på Lyshøj Allè. Et vartegn på jul for Strandhuse. 

Og folk giver til kende over for Lis Lyhne, at de sætter pris på det. På træ og tradition. Med breve, beskedder og personlige henvendelser. Der siges tak. Til træet og til fru Lyhne. 

– Træet var aldrig tænkt sådan, men det varmer mit hjerte, at folk kommer og siger: Tak, for at du tænder det træ!

Med til at gøre juletræet særligt er træet selv. Stort, harmonisk og smukt. Dertil omhuen med at belyse det. Ledningerne, der følger træets grene og kviste. Beliggenheden. Højt, halvt oppe ad Lyshøjbakken og ud til den travle Lyshøj Allé. Træet kan ses så langt væk som fra Svineryggen og fra Skamlingsvejen tværs over Kolding Fjord. 

EN ARV AT FORVALTE 
Lis Lyhne siger hele tiden “vi” om beslutninger, der er taget, og handlinger, der blev gjort, i forbindelse med træet, for juletræet var ægteparret Henning og Lis Lyhnes fælles idé. 

– Vi var flyttet ind på Kobbelvænge få år tidligere, og vi var klar på, at vi skulle have et juletræ, for vi går meget op i jul.

– Det var vores fælles idé, men om nogens var det Hennings juletræ. Han gik meget op i, at det blev gjort rigtigt. 

– Derfor har jeg også en arv at forvalte nu, hvor Henning ikke er mere. 

Henning Lyhne, kendt og højt agtet advokat og personlighed i Kolding og vidt omkring, gik bort i 2021 efter svær sygdom i en alder af 73 år. 

Han døde i sit hjem på Kobbelvænge, hvor han  den sidste tid blev passet og plejet af hustruen Lis. 

– Så dør han, lige før jul, den 22. december. Han er herhjemme til den 23. Vi synger ham ud, og han bliver lagt i rustvogn. Så begynder det at sne. Så siger jeg til bedemanden: Vil du godt holde under juletræet et minut, for det var Hennings træ. Så holder vognen med Henning under det tændte juletræ. Og da vognen så kører med ham, i samme øjeblik, da holder det op med at sne. 

– Det sneede kun i dét øjeblik, han holdt under træet. Det var hans juletræ. 

– Vi havde mange gode samtaler i den sidste tid, for han vidste, hvor det bar hen, og han tog det med stor ro.

– En af de ting, han sagde til mig: Lis, du må love mig, at det juletræ fortsætter!

– Henning kunne ikke forestille sig, at det ikke skulle tændes. Så lige så længe jeg selv lever, bliver træet tændt til jul, slutter Lis Lyhne. 

——————————————

HVAD DE SIGER OM JULETRÆET 
Et person “poster” et billede i en gruppe på Facebook af juletræet ved Lyshøj Allé, og hundreder trykker et “like” og fortæller om deres glæde og taknemmelighed. Her er hvad nogle skrev:

Anne: – Elsker det træ. Bliver så glad, når jeg kommer forbi!

Lotte: – Elsker det. Kører en anden vej, end jeg plejer hele december. 

Torben: – Det er fantastisk. En skøn tradition. Min største respekt til ejerne. 

Christina: – Det er så smukt. TAK for det. 

Anne Lise: – Indbegrebet af julehygge. Så smukt. 

Rikke: – Det er ikke rigtig jul, før der er lys i træet. 

Charlotte: – Det er så smukt. 

Niels: – Sådan, Lis!

Tove: – Dejligt. TAK for det. 

Birgit: – Det er så flot og en dejlig tradition. 

Joanna: – Jeg kører ofte en omvej i december. 

Louise: – Det er så dejligt, det træ, og hvert år. 

Inger: – Så er det jul!