lørdag , 5 oktober 2024
Forside Butikker 10 grunde til at handle lokalt i Nr. Bjert, Strandhuse og Drejens
Butikker

10 grunde til at handle lokalt i Nr. Bjert, Strandhuse og Drejens

Du styrker vores område og hjælper din familie og dig selv, når du putter varer i indkøbskurven lokalt

Her er 10 grunde til at shoppe nært og handle lokalt i vores område. 

  • Dine penge bliver i vores område. Du hjælper butikker og virksomheder med at trives
  • Det skaber jobs. Nære og lokale butikker og virksomheder ansætter og beskæftiger personer fra vores område, herunder skoleelever i erhvervspraktik, unge i fritidsjob og unge i lærepladser
  • Du hjælper klimaet. Kortere transport, når du køber ind, betyder mindre CO2-udledning. Og nogle gange tager du cyklen i stedet for bilen
  • Værdien på dit hus stiger. Huskøbere sætter pris på og vil gerne betale for at erhverve fast ejendom i et område med et stærkt og driftigt lokalt butiks- og næringsliv
  • Enestående produkter. Nære, lokale virksomheder og butikker fremstiller og forhandler specialvarer, du ikke finder andre steder
  • Top service. Din kontakt med butikken er personlig, fordi ejere og medarbejdere i butikker og virksomheder kender deres kunder
  • Det styrker vores sammenhold. Chancen for at møde nogen, du kender, er større, når du handler nært i stedet for fjernt
  • Friske fødevarer. Nære og lokale butikker tilbyder friske produkter uden lange transporttider
  • Økonomisk stabilitet. Jo mere varieret og forskelligartet vores lokale erhverv er, desto stærkere er vi lokalt beskyttet mod økonomiske kriser
  • Ansvarlig produktion. Lokale virksomheder og butikker er ansvarlige over for deres kunder, fordi de møder dem og ser dem i øjnene

SKRIV TIL OS
Skriv til avisen, hvis du har en mening om eller et forslag til, hvordan vi styrker vores nære, lokale butiks- og næringsliv. Skriv til kontakt@naernyt.dk

Støt Nærnyt

Bliv medlem og støt med et fast beløb hver måned eller støt med en engangs donation. Med din støtte tager du ansvar for dit nær- og lokalsamfund. Støtten går til drift og udvikling af næravisen Nærnyt. Tak for din støtte!





Skrevet af
Redaktør

Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler om lignende emner